FARUM: Farumgårds kulturhistoriske betydning skal bestemt ikke undervurderes. Den gamle herregårds barokhave er netop blevet udpeget til en af 16 ”Betydninsgfulde haver” i Danmark.
Farumgårds barokhave nævnes i den forbindelse på lige fod med Amaliehaven i København, Forstbotanisk Have i Charlottenlund, Skansekirkegården Hillerød samt 12 andre landet over.
- Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur - har peget på Farumgårds Have som betydningsfuld, fordi haven er et interessant og smukt eksempel på, hvordan en formel 1700-tals have har fået et spændende efterliv - og har det den dag idag i Bergsøe-familiens eksisterende og velholdte have. De sydvendte, græsklædte terrasser mellem hovedbygningen og søen går tilbage til den oprindelige have - stærkt forenklet i dag, fortæller Margrethe Floryan, formand for Landsforeningens Have- og Landskabsudvalg.
Margrethe Floryan glæder sig især over kontinuiteten.
- Farumgård fremtræder som et anlæg, hvor der stadig er en fornem sammenhæng mellem hus og have, og hvor den oprindelige haves grundtræk fortsat er tilstede, om end i en forenklet fortolkning. Anlægget afspejler en kontinuitet i de skiftende ejeres respekt for havekunstens historie - og en bevidsthed om og vilje til at fastholde denne del af vores grønne kulturarv til glæde for ejernes egen samtid og for kommende generationer.
Farumgårds ejer, Kresten Bergsøe, modtager diplomet med glæde.
- Det er dejligt, at nogle sætter pris på Farumgårds barokhave, siger Kresten Bergsøe.
Barokhaven er en del af fredningen for Farumgård og der er særlige forpligtelser for ejeren. Kresten Bergsøe har derfor ansat en gartner på fuld tid.
- Jeg holder ikke barokhaven for at få et diplom. Jeg gør det for min egen fornøjelses skyld. Det giver mig en daglig glæde, forklarer Kresten Bergsøe.
Museumsinspektør Jesper Munk Andersen har gravet i Farumgårds historie.
Han er kommet frem til, at det nuværende haveanlæg kan spores helt tilbage til 1741. 25 år senere blev haven beskrevet, da Christian Detlev lensgreve Reventlow havde sat sin lystgård i Farum til salg.
I 1906 blev Farumgårds jorde udstykket af et aktieselskab, mens hovedbygningen stod tom. Først i 1913 blev Farumgård, som vi kender det i dag, solgt til Fru Mozart Jensen. I den forbindelse kom der fornyet opmærksomhed om selve haveanlægget. Stien rundt om søen blev ført uden om gården og haverummet blev udlagt alene til prydhave. Samtidig blev nye stier og prydbede udlagt, og tilplantning af nye hække og blomsterpartier kom til langs hovedaksen, der øverst nu endte i et trappeparti dekoreret med diverse figurer og flagstang.
- Da den nuværende struktur har flere træk til fælles med beskrivelsen fra 1741 og Originalkortet fra 1808, er der ingen tvivl om, at enkefruens bestræbelser tog afsæt i fortidens spor i en nyfortolkning, der samtidig tilførte anlægget en nybarok karakter i tråd med tidens formelle haveideal, fortæller Jens Munk Andersen.
