Har sat holdet med ni kandidater

Liberal Alliance i Hørsholm glæder sig over stort kandidathold til kommunalvalget.

Liberal Alliance i Hørsholm har ni kandidater klar til kommunalvalget den 18. november.

Liberal Alliance i Hørsholm har ni kandidater klar til kommunalvalget den 18. november.

Foto: Presse

Liberal Alliance i Hørsholm melder nu også klar til kommunalvalget. Det bliver med et hold på ni kandidater.

I forbindelse med årets generalforsamling blev der også afholdt opstillingsmøde, og i Liberal Alliance, der lige nu har omkring 100 medlemmer, glæder man sig over at stille med et stort hold.

Den Korte Version
  • Liberal Alliance i Hørsholm stiller med ni kandidater til kommunalvalget, det største hold nogensinde.
  • Partiets spidskandidat er Bent Christensen, en 60-årig revisor med lang tilknytning til Hørsholm.
  • Kandidaterne spænder i alder fra 18 til 72 år, hvilket giver mulighed for bred lokalpolitisk repræsentation.
  • Mærkesagerne fokuserer på erhvervspolitik, omkostningseffektivitet, værdighed i ældrepleje, klimarealisme og byudvikling.
  • Partiet ønsker at trække Hørsholm i en mere borgerlig-liberal retning ved det kommende valg.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

- Det er et super stærkt hold og en meget flot liste vi stiller med til kommunalvalget. Det er det største hold vi nogensinde har haft i de fem år jeg har været formand i LA Hørsholm, siger Jes Holm i en pressemeddelelse fra partiforeningen.

- Ydermere er vi så heldige at have kandidater med et aldersspænd fra 18-72 år, og det giver os en unik mulighed for at lave relevant og spændende lokalpolitik for alle aldersgrupper i Hørsholm.

Partiets spidskandidat blev Bent Christensen.  Han har boet i Hørsholm siden 1992, er 60 år og selvstændig statsautoriseret revisor.

- Jeg er stolt over at være valgt til at stå i spidsen for et dynamisk LA Hørsholm til det kommende kommunalvalg i november, hvor vi vil arbejde for fornyelse og fremskridt i Hørsholm, siger  Bent Christensen i pressemeddelelsen.

LA-kandidaterne

De ni kandidater hos Liberal Alliance i Hørsholm er:

  • Bent Christensen
  • Maria Dahl
  • Mathias Westen
  • Mikhail Hansen
  • Henrik Kolding
  • Kasten Eckert
  • Jes Holm
  • Lisa Holm
  • Stine Darmer
Kilde: LA Hørsholm

Mærkesager klar

De ni liberale kandidater er nu gået i gang med forberedelse til kommunalvalget 18. november, og af pressemeddelelsen fremhæves en række mærkesager, der skal "trække Hørsholm i en mere borgerlig-liberal retning", som det udtrykkes.

Det fremgår, at:

"Erhvervspolitikken skal forbedres markant, så Hørsholm bliver Danmarks bedste kommune for erhvervsliv og iværksætteri."

"Kommunen skal drives langt mere omkostningseffektivt, og vi skal udvise rettidig omhu når det kommer til vedligeholdelse af kommunens ejendomme."

"Mere værdighed og transparens i kommunale tilbud og ældrepleje, samt flere fritvalgsordninger hvor pengene følger borgeren, og mennesket kommer før systemet."

"Vi skal værne om vores klima men med en god portion klimarealisme, så vi ikke laver unødige tiltag, der ikke er direkte værdiskabende."

"Byudviklingen skal ske med respekt for byens kulturelle og historiske værdier, og meget gerne en byudvikling med øget fokus på tilbud til byens unge mennesker og vores sport og foreningsliv."

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...