Byråd politianmelder læk af fortrolige oplysninger

Der har ifølge Gribskov Kommune været to tilfælde af læk af oplysninger fra lukkede sager - og de to tilfælde er nu politianmeldt.

Der har ifølge Gribskov Kommune været to tilfælde af læk af oplysninger fra lukkede sager - og de to tilfælde er nu politianmeldt.

Der har ifølge Gribskov Kommune været to tilfælde af læk af oplysninger fra lukkede sager - og de to tilfælde er nu politianmeldt.

Foto: Allan Nørregaard

Der er flere gange blevet lækket fortrolige oplysninger fra lukkede sager, som Gribskov Kommune har behandlet i byrådssalen. Det mener et enigt byråd, som nu har valgt at politianmelde to tilfælde af brud på fortrolighed på lukkede sager.

Det oplyser Gribskov Kommune i en pressemeddelelse.

Sagen om læk af fortrolige oplysninger blev behandlet som et punkt på dagsordenen ved gårsdagens byrådsmøde.

Borgmester Bent Hansen (V) udtaler følgende i forbindelse med sagen: 

- I sagens natur kan der ikke siges mere. Vi har tillid til at politiet vil foretage det fornødne og dermed finde frem til, hvor bruddene er sket. Det er vigtigt, at vi kan stole på, at fortrolighed tages alvorligt. Derfor reagerer vi og offentliggør vores reaktion, når der er konstateret læk på fortrolighed i byrådsarbejdet, lyder det fra borgmesteren i pressemeddelelsen.

- Politiet skal have lov at passe deres arbejde

Sjællandske Nyheder har forsøgt at få borgmesteren til at uddybe, hvilke læk der er tale om. Uden meget held.

Hvilke læk er der tale om, og hvorfor vurderer I, at de har været ulovlige?

- Det kan jeg ikke uddybe, for jeg er nødt til at tage hensyn til politiet, der skal have lov at arbejde med sagen. Men man skal være vidende om, at når en sag er lukket, så er den dæleme lukket, og så må man ikke snakke om det. Og det er jo sket, og det er det, byrådet er blevet enige om at politianmelde, siger Bent Hansen til Sjællandske Nyheder.

Hvilken skade har Gribskov Kommune lidt grundet disse læk?

- Det kan jeg ikke sige.

Er nogen konkrete personer anmeldt? Tror du, det er inden for byrådet eller inden for administrationen?

- Det kan jeg ikke udtale mig om. Det er politiets opgave at finde ud af, slutter Bent Hansen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...