De 71 ukrainske flygtninge, der bor i Ukrainehuset på Ny Vestergårdsvej, skal ikke frygte, at de kommer til at stå uden tag over hovedet, efter lejekontrakten udløb den 17. marts. Det bekræfter Helle Vallentin (EL), formand for Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget i Furesø Kommune, i et interview.

– Der kommer ikke noget alternativ. Der er indgået en aftale om en lejekontrakt, som kommer på økonomiudvalgets møde om en måned, hvor den bliver konfirmeret. Og den gælder foreløbigt et år mere, siger hun.

Huset blev i foråret 2022 omdannet til flygtningeboliger på initiativ af lokale kræfter fra organisationen Rotary Furesø. En af dem, der bor i den nedlagte kontorbygning er 23-årige Anastasiia Didenko. Her har hun boet siden december 2022 med sin mor og søster.

Anastasiia Didenko er ligesom de andre ukrainere, der er kommet til Værløse, flygtet fra krig og specifikt fra byen Kriviy Rih i den central-østlige del af Ukraine.

Selvom jeg taler engelsk og lærer dansk, gør det stadig jobsøgningen meget, meget sværere, for ikke at nævne de ukrainere, der ikke taler engelsk.

Anastasiia Didenko, 23 år, bor i Ukrainehuset

Hun stoler på, at kommunen gør sit bedste for at hjælpe ukrainerne i den gamle Widex-bygning, men mener samtidig, at det ville være betryggende med mere klarhed.

– Det ville være fantastisk, hvis denne aftale kunne forlænges så længe som muligt. Mange ukrainere, der for nylig er flyttet hertil eller ikke har et stabilt job, er virkelig afhængige af det, fortæller hun.

Sproget spænder ben

At finde et job er ifølge Anastasiia Didenko ikke helt nemt for mange ukrainere, da de fleste jobs i Danmark kræver, at man taler enten dansk eller engelsk.

– Selvom jeg taler engelsk og lærer dansk, gør det stadig jobsøgningen meget, meget sværere, for ikke at nævne de ukrainere, der ikke taler engelsk, siger hun.

I øjeblikket arbejder Anastasiia Didenko i en tyrkisk butik på deltid. Jobbet fandt hun via sin mors veninde. Anastasiia oplever ofte, at ukrainere finder arbejde gennem deres ukrainske omgangskreds, der typisk er i rengøringsbranchen, i lagerhuse eller byggearbejde.

Anastasiia Didenko har salgserfaring fra sit arbejdsliv i Ukraine, men har ikke haft held med at finde et tilsvarende job i Danmark, hvor hun kan få lov at stå i kassen. Årsagen er sprogbarrieren, forklarer hun.

Deltager ikke i undervisning

I forhold til ukrainernes økonomiske situation, og om de skal være bekymret for ikke at kunne betale husleje, er Helle Vallentin ikke bekymret.

– Hvis man ikke har en indtægt, er det jo kommunen, der skal forsørge en. Og dér har vi levet op til vores forpligtelser med at finde boliger, der koster maks 2000 kroner om måneden, siger hun.

Helle Vallentin mener dog, at andelen af ukrainere i arbejde godt kunne være højere i Furesø. Lige nu har 65 procent af de ukrainere, der bor i Furesø, job. Det tal er 80 procent på landsplan.

– Der er en særlig indsats i jobcentret i forhold til ukrainerne, hvor de tilbydes at komme i job-klub tre gange om ugen med en sagsbehandler, som hjælper dem med at søge arbejde. Og så er der en virksomhedskonsulent tilknyttet, som er ude på virksomheder og finde job, der kan blive videreformidlet til de ukrainere, som matcher, forklarer Helle Vallentin (EL).

I en kommentar til Anastasiias oplevelse af, at de høje krav til dansk- og engelskkundskaber gør det svært for ukrainere at finde et job, mener Helle Vallentin, at det også bunder i manglende deltagelse i danskundervisningen i Furesø Kommune.

– Halvdelen af de ukrainere, vi har i kommunen, går ikke til danskundervisning. Jeg arbejder benhårdt på at få dem til det, men der rigtig mange af dem, som siger, at de ikke kan overskue det, når de også arbejder, siger hun.

Problemet skal løses

For at blive klogere på, hvorfor mange ukrainere vælger sprogkurserne fra, har Helle Vallentin derfor bedt jobcentret om at interviewe de ukrainere, der ikke deltager i danskundervisningen. Den problemstilling skal også drøftes i Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget.

– Det er supervigtigt, at de lærer dansk. Vi ved jo ikke, om de bliver. At kunne dansk er den vigtigste indgang til det danske arbejdsmarked. Både for at komme ind på arbejdsmarkedet, men også for at beholde sit job, hvis først man er kommet ind. Og det er derfor et stort problem, at halvdelen af dem ikke vælger at gå til danskundervisning, mener Helle Vallentin (EL).

Hertil påpeger Helle Vallentin, at man i Danmark har både ret og pligt til at deltage i danskundervisning, så længe man er under en integrationskontrakt.

– Men vi kan ikke tvinge folk til at deltage i danskundervisning, hvis de forsørger sig selv, forklarer formanden for Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget.

Kommunen har et sprogcenter, hvor alle flygtninge og fordrevne får tilbud om at deltage gratis i sprogkurser, oplyser Helle Vallentin.

Læs også

• 71 ukrainere bor i nedlagt kontorbygning, men lejekontrakten er udløbet
• Den politiske klumme: - Vi skal holde fast i det væsentlige
• Udvalgsformand: Vi tvinger ikke nogen ud af deres bolig
• Boliger til ukrainske flygtninge gav intens diskussion i byrådet
• Viceborgmester vil have ekstern undersøgelse af jobcenter
• Ukrainere på vej i almene boliger
• 25 familier er flyttet ind i Ukrainehuset