Påsat brand ved station

Ukendte gerningsmænd har sent lørdag aften sat ild til en bil, der holdt parkeret på Bøllemosevej nær Skodsborg station. 

Bilen, en Toyota Aygo, var helt overtændt og udbrændt, kunne politi og beredskab konstatere, da de 23.28 blev tilkaldt til stedet.

- Man kunne se, at der var brugt en brændbar væske. Man havde lavet en lunte i form af en tynd stribe væske fra bilen hen til, hvor man antændte væsken. Dele fra bilen lå spredt et stykke væk, så der har været en form for eksplosion, fortæller vagtchef Kaspar Bengtsson, Nordsjællands Politi. 

Selvom politiet indsatte hunde og flere patruljer, lykkedes det ikke at lokalisere nogle gerningsmænd. Bilens ejer har forklaret, at bilen holdt, hvor han tidligere havde parkeret den. 

-Vi skal efterforske sagen yderligere og intet peger i retning af bilens ejer, siger vagtchefen.



Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...