Øjenlæge John Thygesen, forhenværende overlæge og klinisk lektor emeritus, fylder fredag den 18. april 80 år.
Hans karriere strækker sig over flere årtier, hvor han har bidraget betydeligt til både dansk og international øjenlægeforskning.
Fra 1998 til 2017 var John Thygesen overlæge på Københavns Universitets øjenafdeling ved Rigshospitalet. Fra 2003-2017 stod han i spidsen for glaukomklinikken, hvor patienter med grøn stær blev behandlet.
Han har desuden haft stor indflydelse på forebyggelse af fyrværkeriskader og introducerede brugen af beskyttelsesbriller i Danmark. Dette har reduceret antallet af nytårsulykker markant, og der sælges nu 750.000 beskyttelsesbriller årligt.
John Thygesen er medstifter af Danske Øjenlægers Organisation og Dansk GlaukomSelskab, hvor han i dag er næstformand.
Han er initiativtager til og medforfatter af de danske og de Europæiske Retningslinjer for Glaukombehandling, som er oversat til 12 sprog og distribueret i 300.000 eksemplarer.
Nu er Jens Thygesen aktiv som øjenlæge i Københavns Øjen- og Skeleklinik i Lyngby samt Østerbro Øjenlæge, hvor han fortsat gør en forskel for patienterne.
Privat bor John Thygesen i Gentofte. Han nyder at rejse til blandt andet Frankrig og Bornholm sammen med sin familie og sine to hunde. Den runde dag fejrer han med åbent hus for familie og venner i sit hjem.