Hus i nedstyrtningsfare efter at være ramt af bil

Bil kørt galt ved Kelstrup.

Bil kørt galt ved Kelstrup.

Foto: Pia Larsen

Der var en lægehelikopter og flere udrykningskøretøjer på stedet. Det fortæller Sjællandske Nyheders udsendte journalist Pia Larsen. 

Hun har talt med kommunikationschef ved Midt- og Vestsjællands Politi Thomas Kristensen, der kan fortælle, at en person er kørt ind i en bygning.

Naboer fortæller, at det er en person, der er kommet kørende på Egemosevej i fuld fart. Det virkede til, at han mistede kontrollen over bilen og er fløjet over skinnerne og har ramt et hus på Krogbakkevej i Kelstrup. 

Pia Larsen fortæller, at der er en lille bakke eller bump, der har gjort, at bilen har fløjet ind ved huset og har ramt taget og en bil ved huset.  

Bilen har ramt huset så hårdt, at det nu kan være i nedstyrtningsfare. 

 - Det er vurderet, at der er nedstyrtningsfare, fordi det er blevet ramt så hårdt. Brandfolkene er sat til at sikre det, siger vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, Asger Bechstrøm.

Føreren af bilen blev fløjet til sygehuset. 

 - Sidste melding er, at han er udenfor livsfare. Han har været teknisk fastklemt, da bilen har ligget på taget, siger Asger Bechstrøm. 

Der bliver nu foretaget en undersøgelse af, hvad der er sket.

 - Der er bilinspektører derude, så vi kan få et billede af hvad der er foregået, siger vagtchefen. 

Spærringen for gennemkørsel ved skinnerne i Kelstrup er ophævet. 

Der er desuden sat togbusser ind mellem Vig og Grevinge.

Lægehelikopter vej uheld.
Lægehelikopter vej uheld. Foto: Pia Larsen

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...