Elektrikere slår sig sammen

Elinstallatørvirksomheden El-Centret Højby ApS har  indgået aftale om opkøb af virksomheden HE-Electric ApS.  Det sker for at styrke positionen og tilstedeværelsen i Højby og Odsherreds kommuner, skriver de i en fælles pressemeddelelse.

Her udtrykker de to ejere, Morten Nyborg og Martin Vang Larsen, begge glæde over aftalen.

- Vi kender jo hinanden rigtig godt, så på den måde er det meget naturligt at vi nu skal arbejde endnu tættere sammen. Vores virksomheder ligner hinanden på rigtig mange områder, både hvad angår faglighed men også kultur, siger Martin Vang Larsen, ejer af El-Centret Højby ApS.

- Martin og jeg har igennem noget tid talt om denne mulighed, så derfor er det virkelig dejligt at vi er kommet hertil nu. Jeg glæder mig til at fortsætte samarbejdet, med Martin ved roret. Vi kan nu fortsætte med at gøre det vi er bedst til, nemlig at servicere vores kunder, og fortsætte med at være den lokale el-installatør, nu er vi bare endnu flere, siger Morten Nyborg, ejer af HE-Electric ApS.

El-Centret Højby ApS overtager det fulde ejerskab af HE-Electric ApS, og Morten Nyborg fortsætter sit virke i El-Centret Højby ApS, fremgår det af pressemeddelelsen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...