Region Sjælland efterlyser flere svar på sundhedsundersøgelse

Kun 29 procent har indtil videre deltaget i stor sundhedsundersøgelse.

Næsten 38.000 sjællændere er inviteret til at fortælle, hvordan de har det. Men alt for få har indtil videre svaret på undersøgelsen.

Næsten 38.000 sjællændere er inviteret til at fortælle, hvordan de har det. Men alt for få har indtil videre svaret på undersøgelsen.

Foto: Kenn Thomsen

Hvor skal vi bruge pengene til at forebygge sygdom og forbedre sundheden: Hjælpe unge til at stoppe brug af nikotinposer? Skabe væresteder for ensomme mænd? Indrette byen, så vi får lyst at bevæge os mere? Eller hvor er der størst behov?

Nogle af de spørgsmål vil Region Sjælland rigtig gerne have tusindvis af sjællændere til at svare på som led i en stor national sundhedsundersøgelse "Hvordan har du det",  der skal danne grundlag for fremtidige sundhedsindsatser. 

Undersøgelsen, som blev sendt ud mandag, 4. februar, har indtil videre kun fået svar fra 29 procent af de inviterede borgere. Dette er et markant fald sammenlignet med tidligere år, hvor svarprocenten på samme tidspunkt lå over 45 procent, lyder det fra Region Sjælland i en pressemeddelelse.

Derfor er det vigtigt,
at borgerne svarer

Region Sjælland opfordrer derfor borgere, der har modtaget en invitation i deres E-boks om at deltage i undersøgelsen.

Og det skal bortgenre ikke kun gøre for regionens skyld. Men i virkeligheden også for deres egen:

- Når vi skal planlægge forebyggende indsatser i Region Sjælland, bruger vi data fra 'Hvordan har du det?'. De svar der kommer ind i undersøgelsen, er med til at pege os i retning af, hvor behovet for forebyggelse er størst, og derfor er det vigtigt, at så mange som muligt svarer på spørgeskemaet, siger Anne Dalhoff, Forebyggelsessekretariatet i Region Sjælland.

Samme budskab har Pia Kjær-Sørensen, konsulent i Ringsted Kommune.

- Det er centralt at vide, hvordan blandt andet de unge har det, så kommunen kan planlægge tiltag, der både forebygger og hjælper på de områder, der er behov for. Jo flere svar vi får, jo bedre indsigt får vi i, hvordan borgerne har det, og det giver bedre grundlag for at tilpasse og skabe relevante tilbud til borgerne, siger Pia Kjær-Sørensen.

Fakta om undersøgelsen

  • Undersøgelsen "Hvordan har du det?" sendes til cirka 300.000 danskere, heraf 38.000 borgere i Region Sjælland.
  • Kun de borgere, der allerede har modtaget spørgeskemaet, kan deltage.
  • Resultaterne offentliggøres i foråret 2026 og behandles anonymt.
  • Undersøgelsen gennemføres af de fem regioner i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed.
Kilde: Region Sjælland

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...