Tre timers skovtur med historier og bålhygge

Fortælleren Ibrahima Sory Diallo, her fra Nordkystfortællernes festival WOODstories, er med på skovturen.

Fortælleren Ibrahima Sory Diallo, her fra Nordkystfortællernes festival WOODstories, er med på skovturen.

Foto: Presse

Der er lagt op til en lang og anderledes skovtur i Gribskov søndag 13. april.

Her inviterer fortællergruppen Nordkystfortællerne og Nordsjællands Naturskole  børn og voksne med  på en tur, som både byder på naturformidling, historiefortælling og hygge ved bålet.

Deltagerne skal møde op klokken 13 ved Duemose Station på Ny Mårumvej mellem Kagerup og Mårum. Herfra vil lederen af Nordsjællands Naturskole Niels Henriksen føre an på en kort slentretur ind i Gribskov til blandt andet kulsvierpladsen i den nedlagte landsby Trustrup, mens han fortæller om naturen netop nu. Turen slutter i Gribskov Lilleskoles ny bålhytte, hvor de tre historiefortællere Ibrahima Sory Diallo, Karl Erik Frederiksen og Simon Simonsen har tændt op i bålet og byder på gode historier, sammen med kaffe, te og kage.

Det er gratis for børn, og der skal betales en lille entré for de voksne. Tilmelding via Nordkystfortællernes side på NemTilmeld, hvor de voksne også skal købe billet.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...