Efterlyses af politiet – Har du set Lars fra Kulhuse?

Nordsjællands Politi leder torsdag med hundepatruljer og motorcykelbetjente efter Lars fra Kulhuse. Det oplyser politiet på X.

Lars blev meldt savnet onsdag eftermiddag. Han er set gå fra sit hjem på Hejrevej i fredags og er senest set i Brugsen på Krakasvej i Kulhuse tirsdag mellem klokken 13.30 og 19.00.

Han beskrives som cirka 200 cm høj og almindelig af bygning med halvlangt gråhvidt hår og fuldskæg.

Da Lars forlod sit hjem, var han iført orange/brun ternet jakke og sort kasket. Han har efterladt sin telefon i hjemmet, oplyser Nordsjællands Politi på X.

Her skriver politiet også, at man er bekymrede for Lars' helbred og velbefindende og beder borgere, der har set ham eller ved, hvor han opholder sig om at ringe til politiet på telefon 114.

Tjek skure, legehuse og garager

Sjællandske Nyheder har torsdag eftermiddag været i kontakt med Nordsjællands Politi, som håber på borgernes hjælp. 

- Vi vil rigtig gerne bede folk om at undersøge deres matrikler i området nord for Jægersprisskov. Kig i jeres haver, terrasser, garager, brændeskure og andre steder, hvor man kan søge ly for vind og vejr. Tjek efter, for det kan jo være, der skulle sidde en derude, fortæller vagtchef Nick Jensen til Sjællandske Nyheder.

Lars er sidst set på overvågningskamera tirsdag i Brugsen i Kulhuse.
Lars er sidst set på overvågningskamera tirsdag i Brugsen i Kulhuse. Foto: Nordsjællands Politi

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...