Hypede sko kommer til byen - åbner butik i gågaden

Det danske skomærke Roccamore åbner i ny by.

Kvinderne plejer at møde talstærkt op, når det populære skomærke åbner nye butikker.

Kvinderne plejer at møde talstærkt op, når det populære skomærke åbner nye butikker.

Foto: Jørgen C. Jørgensen

Rygtet går, at det danske skofirma laver nogle stiletter, som rent faktisk er til at holde ud at have på uden at få ondt i fødderne. Nu kan interesserede selv teste, om det passer, når en ny butik slår dørene op i gågaden.

Virksomheden Roccamore kommer nemlig for første gang nogensinde til Hillerød, hvor de åbner en pop up-butik i Slotsgade 16B. Det er i lokaler ved Imerco og Spejder Sport, tæt på SlotsArkadernes indgang.

Den Korte Version
  • Roccamore åbner en pop up-butik i Hillerød fra 13. til 17. maj i Slotsgade 16B.
  • Butikken kan fungere som en test for at vurdere potentialet for en permanent butik i byen.
  • Frederikke Antonie Schmidt, grundlægger af Roccamore, fokuserer på komfortable højhælede sko.
  • Skoene er håndlavet i Italien og testet af Hvidovre Hospital for komfort.
  • Besøgende i pop up-butikken kan nyde kolde bobler under deres besøg.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

Man skal dog være hurtigt ude, hvis man skal nå at besøge butikken. Den er nemlig kun åben 13. til 17. maj.

Men måske er der håb for, at Roccamore finder ud af, at de gerne vil blive i Hillerød. For Roccamore bruger deres pop up-butikker rundt omkring i landet som en test for at se, om de skal åbne en permanent butik i en by. Det har Frederikke Antonie Schmidt, som står bag Roccamore, tidligere udtalt til Sjællandske Nyheder i forbindelse med åbningen af en ny butik i Roskilde.

Her forklarede hun, at Roccamore har pop up-butikker i forskellige byer som en lakmusprøve for at se, hvad der sælger bedst, og hvor der er størst efterspørgsel efter skoene.

Læs også

Støtte i svangen

Frederikke Antonie Schmidt er skodesigner og har blandt andet arbejdet otte år i Italien for Prada og Ferragamo. Hendes udgangspunkt var, at ni ud af 10 skodesignere eller mere er mænd. De går op i design, men ikke lige så meget i komfort. Derfor var hendes mission at designe sko med høje hæle, som er behagelige at have på. Senere er der kommet flere forskellige sko og støvler til.

Roccamore sælger både højhælede sko og støvler og har netop skabt en kollektion i samarbejde med Warner Bros., inspireret af HBO-serien 'The White Lotus'. Firmaets fodtøj er håndlavet i Italien og testet af Hvidovre Hospital. De har blandt andet støtte i svangen og en lille pude, der aflaster trykket på forfoden.

I pop up-butikken i Hillerød serveres kolde bobler til alle, der kigger forbi. 

Læs også

Roccamore har de seneste år åbnet flere butikker i Danmark - nu kommer de også til Hillerød.
Roccamore har de seneste år åbnet flere butikker i Danmark - nu kommer de også til Hillerød. Foto: Jørgen C. Jørgensen

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...