Roskildevej spærret i et halvt år

Nu skal der lægges fjernvarmerør i vejen.

Roskildevej er spærret i et halvt år.

Roskildevej er spærret i et halvt år.

Foto: Povl Arne Petersen

Fra mandag morgen i denne uge blev bilister mødt med et ærgerligt syn, hvis de forsøgte at køre ind i Ringsted nordfra ad Roskildevej.

Den Korte Version
  • Roskildevej i Ringsted er spærret i seks måneder for at lægge fjernvarmerør.
  • Bilister kan benytte omkørsler, mens arbejdet skrider frem i etaper.
  • Beboere og forretningsdrivende oplever begrænset adgang i perioden.
  • Tidligere klimasikring har allerede påvirket området med ujævn vejbelægning.
  • Arbejdet forventes afsluttet i august, hvorefter vejen ikke graves op i mange år.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

Roskildevej var nemlig lige pludselig spærret.

Det er Ringsted Forsyning, der er gået i gang med endnu en etape af det store projekt med at lægge fjernvarmerør ud i hele Benløse. Og igen er det Roskildevej, som skal graves op.

Læs også

- Vi startede mandag med denne etape, som vil vare til august. Så Roskildevej vil være spærret hele perioden. Men de spærrede dele vil flytte sig efterhånden, som vi bevæger os gennem de forskellige etaper. men der vil hele tiden være mulighed for at køre ad omkørsler at køre forbi spærringerne, fortæller Janne Hansen, direktør i Ringsted Forsyning.

Rystende oplevelse

Dermed går også beboerne og forretningsdrivende på Roskildevej ind i nogle frustrerende måneder, hvor adgang til deres boliger og forretninger bliver begrænset.

Tidligere har Ringsted Forsyning laver klimasikring af Roskildevej med etablering af blandt andet grøfter, der skal lede vand væk ved kraftig regn. Allerede det arbejde påvirkede beboere og forretningsdrivende i flere måneder.

Her skal der arbejdes med fjernvarme i de næste seks måneder.
Her skal der arbejdes med fjernvarme i de næste seks måneder. Foto: Ringsted Forsyning

Da klimaarbejdet var færdig, blev Roskildevej ikke asfalteret på ny, fordi Ringsted Forsyning vidste, at vejen alligevel skulle graves op igen for at lægge fjernvarme. Derfor har Roskildevej i en lang periode været en bogstaveligt talt rystende oplevelse at køre på på grund af den ekstremt ujævne og gennemlappede vejbelægning.

Men når vi når til august, skulle være gode muligheder for at alle brugere af Roskilde kan gå en tid i møde uden udsigt til huller, afspærringen og gravemaskiner.

- Når vi er færdige til august, tør jeg godt love, at der kommer til at gå mange år, før vi kommer og graver Roskildevej op igen siger Janne Hansen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...