"Rørende".

Sådan beskriver skuespiller Neel Rønholt oplevelsen, da hun under forberedelserne til filmen "Under stjernerne på himlen" sad derhjemme og gennemså en række private videooptagelser af en af landets mest kendte musikfamilier, familien Seebach.

Hen over computerskærmen flimrede billeder fra et liv, der var engang.

Familiesammenkomster, hverdage, skøre indfald.

Et barn kigger kort ind i kameraet. Nogen uden for synsfeltet griner. En mand spiller klaver. En far og en mor og deres tre børn.

Et umiddelbart helt almindeligt liv, men små ændringer i stemningen undervejs afslører, at der også er tale om en usædvanlig historie med en trist afslutning.

- Det var virkelig en gave at få lov til at se med, siger Neel Rønholt, der med familien Seebachs velsignelse så de gamle optagelser igennem for at kunne forberede sig bedst muligt på sin rolle i filmen, hvor hun spiller Tommy Seebachs hustru Karen.

"Under stjernerne på himlen" fortæller om tiden, hvor interessen for Tommy Seebachs musik ebbede ud, og hans alkoholmisbrug tog til. En selvforstærkende og destruktiv cocktail, der endte med at koste ham familien, da hustruen Karen besluttede at forlade ham sammen med parrets tre børn, selv om kærligheden var intakt.

I år er det 22 år siden, at Tommy Seebach døde efter en deroute, men hans familie lever stadig, og derfor var det noget særligt at få tilbudt rollen som Karen Seebach, fortæller Neel Rønholt.

- Der er en kæmpe forskel på, om du skal spille en fiktiv karakter eller et levende menneske. Når du portrætterer et ægte menneske, skal du møde det med stor respekt og samtidig turde tage nogle kunstneriske valg. Det kan være en svær balance, men der har været en enorm generøsitet fra familiens side, siger hun.

En særlig samtale

For tusinder er Tommy Seebach lyden af deres barndom og ungdom.

Mange nynner ubesværet med på hits som "Krøller eller ej" og "Disco Tango" og genkalder sig nemt billedet af manden med de brune krøller og det musikalske talent.

En del kan også huske historien om hans storhed og om faldet, der tog fart i 1993, da hans Eurovision-bidrag "Under stjernerne på himlen" indkasserede beskedne ni point og gav Danmark en 22.-plads blandt 25 deltagerlande.

Neel Rønholt vidste ikke selv så meget om Tommy Seebach, hverken musikalsk eller personligt, da hun fik tilbudt rollen som Karen Seebach. Hun kendte mest til sønnen Rasmus Seebachs musik og historie.

Derfor var det også en stor hjælp, at familien Seebach i forbindelse med den nye film delte så åbent ud af deres historie, fortæller hun.

De gamle videooptagelser blev især brugt til at aflure Karen Seebacks fysiske udtryk og hendes plads i familien. Hvordan bevægede hun sig? Hvordan var hun over for børnene og sin mand?

- Og desuden har jeg haft det store privilegium at tale med hende, hvilket har været virkelig givende og inspirerende.

Neel Rønholt vil gerne fortælle, hvad samtalen bidrog med til hendes arbejde, men vægrer sig mod svar, der kan tolkes som fulde sandheder om familien Seebachs liv og kærlighed.

- Jeg har stor respekt og er tro mod det, hun har givet mig, men jeg udtaler mig jo ikke på vegne af Karen, og filmens og virkelighedens Karen er ikke helt den samme, siger hun.

Noget af det vigtigste byggemateriale, hun fik med sig fra samtalen, var fortællingen om den kærlighed, der aldrig slap op, selv om Tommy Seebachs alkoholmisbrug og desperate forsøg på at holde fast i karrieren gjorde det umuligt for familien at blive sammen.

- Jeg fik virkelig mange ting med, der hjalp mig med at skabe karakteren. Blandt andet en stærk fornemmelse af, at hun elsker Tommy, og at den dybe kærlighed, der var imellem dem, stadig betyder noget for hende. Så jeg har gjort mig umage for at holde fast i hendes kærlige blik på ham, selv da det blev virkelig svært.

Ikke enten-eller

Filmen bliver kaldt et portræt af en af dansk popkulturs største stjerner, men den er samtidig en historie om en familie på godt og ondt.

I én scene mødes Tommy og Karen en sen aften i stuen efter putning af ungerne. Talen falder på dengang, de mødtes og blev forelskede, og selv så mange år efter er der noget magisk i luften.

I en anden scene vælter Tommy Seebach i en daggammel brandert omtumlet ind i stuen. Bukserne ryger ned om anklerne, og han tisser i et hjørne, mens Karen og de tre børn iagttager ham fra morgenbordet.

- Begge scener er centrale, fordi den ene viser kærligheden, og den anden viser, da en grænse bliver nået, og kærligheden ikke længere er nok, siger Neel Rønholt og uddyber:

- Det kan også være et kærlighedsvalg at opløse en familie, at vælge at gå, fordi alkoholen gør det umuligt at blive sammen, selv om man stadig elsker. Man må forholde sig til livet, som det er, og ikke som det har været.

For hende og resten af filmholdet har det været afgørende ikke at lave et glansbillede.

- Ambitionen har tværtimod været at lave en oprigtig film, der viser både kærligheden og dæmonerne. Livet er komplekst, og det er sjældent enten-eller, siger Neel Rønholt, der i filmens historie også aner en mere almenmenneskelig fortælling.

- Jeg tror desværre, mange vil genkende det svære dilemma, der handler om, hvornår man skal blive, og hvornår man skal gå. Det er en film, der har noget på hjerte. Også for dem, der ikke har et forhold til Tommy.

Et mere nuanceret billede

Neel Rønholt kalder arbejdet med filmen en "stor fornøjelse" og fremhæver blandt andet samarbejdet med Anders Matthesen, der har rollen som Tommy Seebach.

- Han var utrolig velforberedt og gik til rollen med stor ydmyghed. Samtidig var der noget i vores relation, der matchede virkelig godt.

Nu håber hun, at filmen kan være med til at give publikum et endnu mere nuanceret blik på kunstneren og familiefaren Tommy Seebach.

- Jeg blev selv overrasket, da det gik op for mig, hvor stort et musiktalent han var. Han var vidunderbarnet, der valgte en genre, der umiddelbart kan virke let, men bestemt ikke er det.

- Desuden synes jeg, det er en interessant undersøgelse af ambitioner og af, hvornår man skal stoppe, og hvornår man skal kæmpe for sig selv og sine idéer.

I filmen ser man en pragmatisk Keld Heick forsøge at forklare Tommy Seebach, at man bare skal være glad for det, man har opnået, og acceptere, at nu er det andre musikeres tur til en tid i spotlyset.

- Men Tommy ville udvikle sig, og det blev til en besættelse, der gjorde, at han missede noget andet vigtigt, nemlig sin familie, siger Neel Rønholt, der glæder sig over de første meldinger fra familien Seebach.

- Jeg ved, de har set filmen og er glade for den, og det betyder selvfølgelig noget. Uanset rolle er det altid sådan, at man giver sit bedste bud og håber, at det, man selv har vægtet, kommer til udtryk. Det synes jeg i høj grad er tilfældet her, og det føles ekstra vigtigt, når nu der sidder et ægte menneske og ser sig selv på lærredet.