Det er lidt af en speciel forårsoplevelse at vandre over en skovbund, der er mere eller mindre dækket af ramsløgens blade. Det er som at besøge et grønt, vegetarisk køkken, hvor alle ingredienser mangler, bortset fra hvidløg. Så hvis ens næsebor bliver overfaldet af duften af hvidløg og græs, kan man være sikker på, at de saftiggrønne ramsløgsblade står et eller andet sted - lige i nærheden.

Allerede i marts skyder ramsløg op, på et tidspunkt, hvor der ikke er meget andet at finde i naturens spisekammer. Man kan spise både bladene og de lange, hvide løg under jorden. Smagen minder om en blanding af hvidløg og porre. De er stærke, mindre pebrede end purløg, og har en syrlig, græsagtig eftersmag.

Ramsløg kan bruges på mange måder i madlavningen, og det er nærmest kun fantasien, som sætter grænsen. De kan puttes i wokretter og salater, eller bruges i stedet for purløg. Ramsløgspesto smager også godt. Bladene kan spises rå eller kogte. De rå blade kan bruges i en salat, og de kogte blade giver en fin smag i saucer, supper og sammenkogte retter. Desuden kan de bruges som smagsforstærker i fødevarer, der ikke smager af så meget, som for eksempel hytteost.

Undgå de giftige

Men apropos bladene, så skal et advarende ord lyde her, for det er vigtigt, at det virkelig er de rigtige blade, man plukker. Ramsløgenes blade kan minde om liljekonvallernes - som er giftige, og dem skal man absolut ikke putte i maden. Så vær opmærksom på at få den ægte vare med hjem efter en tur i naturen. Husk derfor at nulre bladene lidt mellem fingrene: kommer der en skarp duft af hvidløg, er det ramsløg - og ikke liljekonval.

Ramsløg foretrækker halvskygge i fugtige skove og ved skyggefulde vandløb. Den findes også i moser, afvandingsgrøfter og levende hegn. Nogle steder har den overtaget hele skovbunden og dækker for andre forårsplanter. Man kan finde ramsløg flere steder i landet, men især på Øerne, Bornholm og i det østlige Jylland vokser der store mængder.

Den danske skov, der nok har førsteprisen som ramsløgenes paradis, er den aarhusianske Riis Skov, for her står de virkelig tæt mange steder. En myte fortæller, at det var spanske soldater, som blev udstationeret i den østjyske by under Napoleonskrigene i 1808, der udplantede den hvidløgsduftende plante. Den samme historie går igen andre steder i landet, men den har intet på sig, for allerede de danske stenalderfolk spiste den sunde plante. Den findes også i Syd- og Vestnorge og Sydsverige, og i det meste af Europa helt over til Kaukasus.

Forsommeren

Ramsløgene blomstrer i løbet af forsommeren, og senere får de små, knopagtige frø, der kan bruges som et alternativ til kapers. Vend dem med salt og lad dem trække en uge. Ryst det overskydende salt af og overhæld dem med eddike. Hvis de opbevares i tætsluttende glas, skyllet med Atamon, kan de holde i op til et år.

Løgene er lange og smalle, men næringsrige og fyldt med smag. De kan spises rå eller kogte hele året. Hvis man vælger at grave dem op om efteråret eller vinteren, skal man have sikret sig i forvejen at man ved, hvordan de ser ud, så det ikke er andre løgplanter, man kommer hjem med! Saften fra løget blev førhen brugt mod gigt, smerter og som slankemiddel.

Mange dyr tåler ikke løgplantens indre kemi, men det gør vi mennesker og tilsyneladende også bjørne.

For plantens videnskabelige navn er Allium ursinum, som betyder bjørneløg. Et af plantens mange engelske navne er bear leek, altså bjørneporre. Gamle folkesagn fortæller, at når den brune bjørn vågner op af vinterhiet, graver den løgene op og æder dem med stort velbehag for at fjerne giftstoffer fra kroppen og genoprette sin styrke.