Nyt boligprojekt får luksus-lejligheder

Folkene bag nyt boligområde indkalder til borgermøde.

Sådan skal det nye boligområde se ud, når det står færdigt.

Sådan skal det nye boligområde se ud, når det står færdigt.

Foto: Kronhusene

Lejeboliger i en særlig luksus-version bliver en af mulighederne i et kommende boligprojekt. Et nyt kapitel i byens udvikling er ved at blive skrevet, og derfor indkaldes der nu til borgermøde.

Den Korte Version
  • Et nyt boligprojekt i Stenlille byder på 63 rækkehuse, herunder luksus-versioner med ekstra inventar.
  • Kronhusene ApS står bag projektet, der fokuserer på bæredygtighed og forventes færdigt 1. december 2025.
  • SHHB/Lokalrådet og Nordhusene inviterer til borgermøde den 2. april 2025 for at informere om projektet.
  • Lokalrådet glæder sig over udviklingen, der styrker bosætningen i Stenlille.
  • Byen har tidligere udvidet med 36 rækkehuse i Skovlunden, hvilket har øget interessen for nye lejeboliger.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

Boligområdet Kløvermarken opføres af Kronhusene ApS i den nordlige del af Stenlille by.

Det består af 63 rækkehuse i ét plan med størrelser på 85, 95, 105 og 115 kvadratmeter.

Luksus-version

En del af husene udføres som såkaldte Premium-luksusboliger med ekstra inventar i køkken og badeværelse.

Byggeriet har fokus på bæredygtighed, og boligerne forventes at være indflytningsklare 1. december 2025.

SHHB/Lokalrådet og Nordhusene, som står for udlejningen, holder borgermøde om projektet i Stenlille Kulturhus den 2. april 2025 klokken 17. På mødet vil medarbejdere fra Nordhusene fortælle om de nye rækkehuse.

Glæder lokalrådet

- Det er vigtigt for byens udvikling, at der kommer de nye lejeboliger i Stenlille, så det er dejligt at se, at maskinerne er i gang og nye boliger er på vej, lyder det fra Morten Dyhr og Jens Jacobsen fra SHHB/Lokalrådet i en pressemeddelelse.

Gennem de seneste par år har der været øget fokus på bosætning og lejeboliger i Stenlille. I starten af 2024 blev byen udvidet med 36 nye rækkehuse i kvarteret Skovlunden for enden af Fasanvej i den nordlige del af byen. De blev bygget af Chrøis & Lund og udlejes af CL Bolig.

Stenlilles tidligere rådhus er også blevet ombygget til boliger.

Borgermøde

På et kommende borgermøde vil der blive fortalt mere om projektet. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål, og der vil være en let forplejning.

Det foregår onsdag den 2. april klokken 17 til 18.30 i Stenlille Kulturhus, Hovedgaden 37 i Stenlille.

Rækkehusene kommer til at ligge i udkanten af byen.
Rækkehusene kommer til at ligge i udkanten af byen. Foto: Kronhusene

Her ses rækkehusenes beliggenhed i byen.
Her ses rækkehusenes beliggenhed i byen. Foto: Kronhusene

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...