Rema 1000 har sidste åbningsdag 29. marts.
Sådan står der på et skilt hængt op i butikken på Jyllandsgade i Ringsted, efter den norske supermarkedsgigant har købt nabobygningen, som tidligere rummede Coop 365. Det betyder, at der ikke vil være nogen Rema 1000 i Ringsted centrum i halvanden uge, mens den nye butik er i fuld med at blive gjort klar til åbningen 10. april klokken 8.
- Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at gøre perioden frem mod nedlukning, så god som muligt, og vi håber på jeres forståelse, hvis vi fx skulle opleve udsolgte situationer på enkelte varer, skriver Rema 1000 på skiltet.
- Vi glæder os til at byde velkommen
I lukkeperiode lover Rema1000 at trække i arbejdstøjet, så de kan få klargjort og indrettet den nye butik bedst muligt - og som de skriver til slut på skiltet.
- Vi glæder os meget til at byde velkommen i de rammer.
I den mellemliggende periode kan Rema-glade ringstedere købe ind i byens tre andre Rema 1000 på henholdsvis Køgevej 38, Kaserne Alle 1 samt Roskildevej 151 i Benløse.