Jeg har været i bestyrelsen i forskellige funktioner i HUI siden 1989 og hovedformand siden 2006, jeg har været i Idrætsrådet siden 2000 og formand siden 2016. Og har ingen planer om at stoppe. 

Hvad driver det?

Tro mig, jeg har endnu det første honorar til gode, så det er i hvert fald ikke pengene. 

Magten måske? Næppe. Indflydelsen, tja til en vis grad. Følelsen af at gøre en forskel og noget, som mine kammerater kan have glæde af, absolut.

Jeg er overbevist om, at de foreninger og interesseorganisationer, jeg udfører frivilligt arbejde for, er glade for indsatsen og er et bedre sted blandt andet på grund af min indsats. 

Det er blevet en livsstil - ikke et kald men en livsstil.

Jeg var formand første gang som 15-årig tilbage i det gamle hood i Aarhus. Jeg havde fattet interesse for privatradioer, nogen kalder det walkie talkies, og i løbet af kort tid var jeg blevet medlem af en klub.

Læs også

• 18-årige Liva vil gøre en forskel i lokalpolitik - stiller op med særlig mærkesag

 

Ingen dukkede op

Vi talte sammen om den fælles interesse og den store fornøjelse, det var at pejle sig frem til hinanden, når vi tog ud i weekenderne. (Og ja, pejlevognen kan snildt finde dig).

Jeg kom hurtigt med i bestyrelsen, men var ikke dreven nok til at se, at formanden ville være væk, så snart han kunne. Og så stod jeg der, ung og uerfaren og med ansvar til en forening.

Der gik nogle måneder, hvor alt var godt. Vi afholdt møder, talte sammen på 27MHz båndet, og det gik jo nok. Generalforsamlingen nærmede sig, og jeg indkaldte til bestyrelsesmøde, så vi kunne forberede os. 

Stor var overraskelsen, der kom ingen til mødet - og da generalforsamlingsdagen oprandt, kom der heller ikke nogen. 

Så jeg konstaterede, at der var nok ingen interesse længere og intet sammenhold, ingen fælles værdier og ingen forening. Vedtægterne var uklare, og jeg kan ikke huske, hvor jeg sendte pengene hen, da jeg som konsekvens opløste foreningen. 

Jeg var ikke myndig og har sikkert fået hjælp i banken og af mine forældre.

Læs også

• Hvorfor søger unge fra Hørsholm mod København?

 

Det tændte en ild

Nogen fantastisk oplevelse har det nok ikke været. Men det tændte en ild. Og jeg lærte at gøre noget for andre, tage initiativ og gå forrest, det var fedt.

Men også at alting skal ske ordentligt, vi skal behandle hinanden med respekt, også når vi ikke er enige, og der skal være styr på tingene. 

Vi skal handle i et hvert tilfælde på en sådan måde, at ingen kan sætte en finger på det, du gør og slet ikke få mistanke om urent trav.

Her cirka 50 år senere gælder det stadig; at ting skal være ordentlige og gøres på en måde, så vi kan se hinanden i øjnene igen. 

Det er sådan, jeg forhåbentlig står i spidsen for Idrætsrådet i Hørsholm og for HUI’s Hovedforening. 

Jeg håber med denne klumme og den følgende at vække interessen for frivilligt arbejde, hvor lønnen er glade medlemmer og kammerater - og et fællesskab som giver så meget mere end det koster i tid og indsats.

Læs også

• Hvordan skal fremtidens bymidte i Hørsholm se ud?
• Springvandet skal tilbage til bymidten - og ros til Medina
• Du tror, det er løgn - men Hørsholm var festens mekka