Brøndby Strand står over for en markant forvandling, og det kommer du allerede til at mærke i mindst et halvt år, hvis du tager bussen fra stationen.
Den vante holdeplads ved Brøndby Strand Centrum er midlertidigt blevet flyttet, og det betyder, at passagerer, der skal med linje 500S, i stedet bliver sat af og på ved Borgmester Kjeld Rasmussens Boulevard.
Linje 13 og 166 får også nye stoppesteder på modsatte side af stationen ned mod strandparken..

Ændringerne skyldes, at kommunen er ved at anlægge en ny vej langs jernbanen. Der bliver samtidig etableret en ny lysregulering på Borgmester Kjeld Rasmussens Boulevard for at få trafikken til at flyde bedre.
Læs også
- Nu er der grønt lys til forvandling i 16 etager
- Historisk forvandling rykker nærmere - grå blokke skal blive til grønne oaser
Den nye vej ved jernbanen vil senere blive koblet sammen med det kommende boligområde, der kommer til at være mellem Brøndby Strand Centrum og Brøndby Strand Kirke. Her kommer borgerne i Brøndby også til at opleve en bydel i forandring i løbet af de kommende år, når projektet 'Fremtidens Brøndby Strand' begynder at tage form.
