Snart bliver det endnu billigere at tage færgen til Omø og Agersø

Færgebilleterne til Omø og Agers bliver inden længe endnu billigere for folk, der tager turen over i bil.

Det bliver snart endnu billigere at tage færgen til Omø og Agersø i bil.

Det bliver snart endnu billigere at tage færgen til Omø og Agersø i bil.

Foto: Palle Laursen

Snart er det muligt at komme endnu billigere til Omø og Agersø. Per 1. april træder de billigere færgebilletter nemlig i kraft, og det kommer til at gælde for personer, der tager færgen over i bil eller autocamper. 

I forvejen er færgebilletterne nedsat, men som følge af det statslige tilskud, som Slagelse Kommune får, der er øremærket til takstnedsættelser, er det muligt at sænke færgebilletpriserne yderligere.

Den Korte Version
  • Færgebilletter til Omø og Agersø bliver billigere fra 1. april for bil- og autocamperrejsende.
  • Prisnedsættelsen skyldes et statsligt tilskud til Slagelse Kommune.
  • Formanden for Ø-udvalget, Ebba Lawaetz, håber på flere turister og tilflyttere.
  • Billetter er allerede nedsat med 37% for biler og 35% for gående.
  • Med det nye tilbud bliver det 50% billigere for ikke-øboere at rejse til Omø og Agersø i bil.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

- Vi kan se, at der i år er penge nok til at give det yderligere et hak ned for ikke-øboere, så det vil sige, at det nu bliver endnu billigere for turister og sommerhusejere at komme over, siger Ebba Lawaetz, der er formand for Ø-udvalget på Omø, til Sjællandske Nyheder. 

Hvad håber du som formand, at I får ud af de her endnu billigere færgebilletter?

- Vi håber for det første, at vi får flere turister ud af det, men på sigt håber vi også på, at der kommer en tilflytning til øen - og meget gerne familier med børn, så vi kan få fyldt skolen og dagplejen op, fortæller Ebba Lawaetz, der selv har boet på Omø i de seneste otte år.

Priserne er allerede nedsat

Færgebilletterne er allerede sat ned i pris, så det i skrivende stund er 37 procent billigere end normalt at rejse over i bil, mens det for gående er 35 procent billigere. Beboere på øen har en anden aftale. 

Når det nye tilbud træder i kraft, vil det i alt være 50 procent billigere for ikke-øboere at rejse til Omø og Agersø i bil eller autocamper, så det kommer til at koste 152 kroner. 

Tilbuddet vil i øvrigt gælde resten af året.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...