Seks kvinder og fire mænd står på listen, når SF Halsnæs stiller op til kommunalvalget i 2025. Det står klart efter partiets generalforsamling lørdag den 1. marts.
Her diskuterede medlemmerne partiets fremtid og valgte kandidaterne til valget. Her blev Anja Rosengreen, der længe har haft en fremtrædende rolle i SF Halsnæs, genvalgt som spidskandidat.
- Jeg er utrolig stolt af den liste SF Halsnæs stiller med til kommunalvalg 2025. Vi er fagligt bredt funderet og bosat rundt i det meste af kommunen. Det er et stærkt hold, siger Anja Rosengreen.
Listen tæller udover Anja Rosengreen og SFs andet byrådsmedlem Olaf Prien følgende: Anne-Marie Storm Pedersen, Peter Nilsson, John Nordbo, Anita Bager, Andreas Herfelt, Kristine Pedersen, Mette Askov og Maria Thorn.
- Jeg glæder mig til samarbejdet med både gamle venner og nye ansigter. Sammen vil vi arbejde for en social retfærdig, grønnere og mere bæredygtig fremtid for Halsnæs, siger Anja Roseengreen og gør det klart, at
SF Halsnæs ser optimistisk frem til det kommende valg og er overbevist om, at det nye hold af kandidater vil bidrage til en positiv udvikling i kommunen.