Medina og hendes mand, Malo Chapsal, er gået fra hinanden.
Det bekræfter Medina gennem sin manager, Thomas Børresen, til B.T.
- Alt er helt udramatisk, det er sket i fred og fordragelighed og kærlighed, er meldingen fra Medinas manager til B.T.
Den 42-årige popsanger har dannet par med den 32-årige premierløjtnant Malo Chapsal siden 2018. De har været gift siden 2020.
Sammen har de børnene Tyler Rose på fire og Elliot Rose på to år.
For to dage siden meldte Se og Hør, at Malo Chapsal ifølge Tingbogen har købt et rækkehus i Kokkedal, hvor Medina ikke var nævnt i skødet.
Han overtog nøglerne til huset 1. marts.
/ritzau/