”Det skal jeg da ha’… Det skal jeg da ha’…”, lyder den for mange uforglemmelige replik fra Ulrich Thomsen i Anders Thomas Jensens film "Blinkende Lygter" fra 2000.
Netop den replik slår mig, når jeg som SF-lokalpolitiker følger med i landsdækkende og lokale debatter om kommunal kernevelfærd. Forventningerne er tårnhøje og har naturligt fulgt med den gode økonomiske udvikling, mange oplever i privatøkonomien – navnlig i store dele af Hørsholm.
Men ikke alle steder. Ud af byens 25.000 borgere er der også mange, der har kunne mærke inflationen hårdt og som i høj grad er dybt afhængig af de kommunale ydelser.
Men bukserne på den kommunale kernevelfærdsøkonomi er desværre for længst revnet, og maskerne i sikkerhedsnettet bliver større og større.
Pest eller kolera
Når jeg som SF’er skal prioritere i de årlige budgetforlig, er det som at vælge mellem pest eller kolera. Egentlig burde jeg stemme imod - at skære ned på velfærden år efter år er IKKE SF-politik.
At skulle vælge mellem færre uddannede medarbejdere på stuerne, i klasserne, på bostederne, i ældreplejen og på plejehjemmene, når jeg samtidig kan se behovene, og at vores personale knokler løs.
Kan jeg så stå på mål for det?
Kald det bare ”økonomisk ansvarligt”, men ikke ”politisk ansvarligt”.
At se tilliden falde og kritikken stige til vores skønne, kollektive løsninger, hvor mennesker hjælper mennesker, er hjerteskærende som SF’er.
Problemet er, at vi som kommune har valgt IKKE at sætte prisen for vores kommunale service op. Mange politikere og borgere gør endda en dyd ud af at fastholde en af landets laveste kommuneskatter, alt mens det sociale sikkerhedsnet smuldrer.
Borgerne ønsker ikke at finansiere den stadig dyrere velfærd, men hylder skattestop og -lettelser samtidig med, at ”vi skal da ha’.”
Og skattelettelser får de skam. Det er jo sådan, man vinder valg i dag.
Læs også
Stinker af muggen røv
Solidaritet og humanisme har det svært, når regningen skal betales. Også i Hørsholm, hvor kommuneskatten død og pine IKKE må sættes op, selvom vi faktisk havde brug for nye likvider og mulighed for det inden for servicerammen i Budget 2025.
I stedet konverterede vi fra anlæg til drift, fordi inflationen jo også rammer en kommune. Så når prisen stiger helt vildt på vores NEED TO-anlægsprojekter (renovering af skoler, dagtilbud og svømmehal etc.), kunne vi ikke investere i opkvalificerende kompetencekurser til vores omsorgsmedarbejdere eller indkøb af møbler og materialer til de udsultede skoleklasselokaler.
Hvorfor er det så slemt at sætte skatten op?
Det er sundt med en polstret kommunekasse, netop når økonomien går op og ned. For de mange utroligt velstillede borgere, vi har, betyder det intet. For de færre mindrebemidlede borgere, kan vi hjælpe og kompensere på anden vis.
Men for alle de børn, unge samt fysisk, psykisk eller økonomisk udsatte borgere, vi som kommune og socialstat sikrer i det fælles net, vil det betyde enormt.
I Blinkende Lygter lyder det endvidere: ”Jeg ska sgu da ha’ noget mad! Jeg skal da ha’ et bad! Jeg stinker af muggen røv!”.
Jeg synes, vi som lokalsamfund burde være mere politisk ansvarlige end vi er.
Ugens politiske klumme
Frem mod kommunalvalget i Hørsholm skiftes partier og politiske gruppeformænd i kommunalbestyrelse til at skrive.
I den politiske klumme får politikerne mulighed for at dele deres tanker og refleksioner om vores lokalområde og med egne ord fortælle om aktuelle, lokale og væsentlige dagsordener.
Klummen er alene udtryk for afsenderens holdning.
Ønsker du at deltage i debatten, så skriv til horsholm@sn.dk (maks. 350 ord)