Der bliver ikke langet mere sushi over disken hos Sushimania på Sjælland, der oprindeligt startede i Nordjylland, men indtil nu også har haft butikker fem steder på Sjælland.
Det drejer sig om Glostrup, Birkerød, Nærum, Slagelse og i København.
Det er Nordjyske, der skriver historien.
De fortæller, at restaurantkæden er blevet solgt, og den nu tidligere ejer begærer sit selskab konkurs. Butikkerne vestpå kører videre, mens man lukker forretningerne på Sjælland.
De otte jyske forretninger er solgt til stifteren af SushiMania, Peter Jacobsen, der kører de jyske restauranter videre.
Kæden kom ud af 2023 med et underskud på 1,3 millioner kroner.
- Vi var helt stålsatte på, at det skulle nok blive rigtig godt. Vi satte udvidelserne på pause og besluttede os for at konsolidere og passe på forretningen. Men vi kunne simpelthen ikke få gang i butikkerne på Sjælland, siger Nathalie Kühl til Nordjyske.