Lær at give livreddende førstehjælp til gratis kursus

Hjerteforeningen Allerød afholder torsdag den 13. marts kl. 19 et GivLiv-kursus på Kirkehavegård, hvor man kan lære at bruge hjertestartere og give livreddende førstehjælp.

En myte er, at mere end halvdelen af dem, der får hjertestop udenfor et hospital, overlever, da det kun er 14 procent, der overlever.

Næsten tre ud af fire hjertestop sker i private hjem, og hvis ikke der ydes basal genoplivning, før ambulancen når frem, overlever kun seks procent, når der ydes genoplivning, er det 17 procent, der overlever - næsten en tredobling af chancen for at overleve.

Allerød Kommune er godt dækket ind med offentligt tilgængelige hjertestartere, og Hjerteforeningen Allerød forsøger at få udbredt kendskab til basal livreddende førstehjælp, hvorfor de afholder fire GivLiv-kurser om året.

Kurset torsdag den 13. marts kan kun gennemføres, hvis man er tilmeldt mellem 5 og 15 deltagere. Kurset varer mellem en halv time og halvanden time, afhængigt af deltagernes engagement.

Det er gratis at deltage, men tilmelding til kurset skal ske senest tirsdag den 11. marts ved at sende en e-mail med navn, alder og telefonnummer til alleroed@hjerteforening.dk.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...