Byen får sin egen talende statue

Kunstværket "Forskeren" får sin egen stemme og fortælling som del af internationalt projekt.

Bronzestatuen "Forskeren" - af mennesket der tør gå nye veje - pryder på Stadionalle i Hørsholm og fredag kan den også tale.

Bronzestatuen "Forskeren" - af mennesket der tør gå nye veje - pryder på Stadionalle i Hørsholm og fredag kan den også tale.

Foto: PR

Forestil dig at få et opkald på mobilen fra en statue - nærmere bestemt "Forskeren" der forestiller en verdensberømt forsker fra Danmark. Det bliver virkelighed fra fredag eftermiddag, når byen træder ind i nyt selskab med storbyer som fx Dublin, New York, Paris og Chicago. I hvert fald på dette kunstneriske punkt.   

Statuen står i Hørsholm og forestiller DNA-forskeren Eske Willerslev.

Klokken 16 markerer Hørsholm Kommune nemlig, at bronzestatuen "Forskeren", som for snart fire år siden blev rejst på Stadionalle ved Vallerødskolen i Hørsholm, bliver en del af det internationale projekt Talking Statues.

Tør gå nye veje

Forskeren er lavet af den kendte kunstner Kristian von Hornsleth, og den er skabt som en donation til Hørsholm Kommune og finansieret af hovedsponsoren Ferring Pharmaceuticals samt et omfattende salg af miniudgaver af 'Forskeren'. 

Blandt andet købte Team Hørsholm 25 af dem og bruger dem som gave og 'statuette' til årets sportsnavn i Hørsholm.

"Forskeren" forestiller den verdensberømte danske videnskabsmand Eske Willerslev, og statuen symboliserer, ifølge Kristian von Hornsleth, mennesket, der tør gå nye veje og gøre en forskel i videnskaben, sporten, kunsten og samfundet.

Det er naturligvis oplagt, at det er Eske Willerslev, der selv har lagt stemme til og indtalt den monolog, man kan høre på sin mobil, når man scanner QR-koden ved statuen.

Her fortæller han om sit liv som forsker og opfordrer især unge til at følge deres drømme og ambitioner.

Får en stemme

Ved indvielsen af den talende statue på fredag den 28. februar kl. 16 byder borgmester Morten Slotved velkommen, inden der er taler af både Eske Willerslev, Kristian von Hornsleth og filmskaber/tv-producer David Peter Fox, der grundlagde Talking Statues i 2013.

Ideen bag Talking Statues er netop at give stemme til statuer, så de kan gøre fortiden levende ved at fortælle deres historier til forbipasserende.

Foreløbigt er der 12 talende statuer i København, og projektet har bredt sig til førnævnte storbyer Dublin, New York, Paris og Chicago.

Borgmesteren får som den første æren af at scanne QR koden og hører Forskeren tale.

Læs også

 

DNA-opdagelser

Som DNA-forsker er Eske Willerslev blandt andet blevet verdenskendt for at stå bag opdagelsen af, at DNA ikke er bundet til levende organismer eller døde skeletter, men findes overalt omkring os og nedbrydes meget langsommere end tidligere antaget.

Med sin forskningsgruppe har har de nyligt udgivet studier, som gør os klogere på danskernes historie, europæiske folkevandringer og spredning af flere sygdomme.

Statuen i Hørsholm vejer cirka to tons. Med sokkel er den omkring fire meter høj. Det nye skilt med QR-koden er bukket i jern og betalt af Hørsholm Kommune.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...