Radikale Venstre Kalundborg inviterer til fyraftensmøde mandag den 10. marts kl. 18- 19 i Foreningernes Hus, Kordilgade 4 i Kalundborg.
Her har man inviteret den radikale næstformand i Region Sjælland Anne Møller Ronex til Kalundborg for at fortælle om den nye sundhedsreform, Region Østdanmark og hvad den kommer til at betyde for folk i Kalundborg.
Spørg om alt
Anne Møller Ronex er også klar til at svare på spørgsmål - som for eksempel hvorfor man ikke får mammografiscanning i Kalundborg.
Mødet starter med et kortere oplæg, hvorefter der er tid til at spørge om alt det, man gerne vil vide om sundhed, forebyggelse, læger og indsats som følger af den nye reform og region.
Alle velkomne. Dørene åbner kl. 17.30 og pladserne fordeles først til mølle.