To partier indgår valgforbund frem mod kommunalvalget

Radikale Venstre og Moderaterne har indgået en bindende, skriftlig aftale om et valgforbund frem mod kommunalvalget. 

Aftalen blev indgået 19. januar og har til formål at sikre begge partier repræsentation i Odsherred Byråd og undgå spild af midterstemmer.

— Med den klare opdeling af rød og blå blok, der nu er etableret i Odsherred, er der en markant bane på midten, der skal bære Odsherred videre, skriver partierne i en pressemeddelelse.

De to partier understreger, at de går til valg med deres respektive valgprogrammer. De står dermed frit i forhold til valg af borgmester både før, under og efter valget.

Fremadrettet forventer Radikale Venstre og Moderaterne et stærkt og tillidsfuldt samarbejde.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...