En 15-årig pige er fundet i god behold, efter hun forsvandt fra sit opholdssted tilbage den 20. januar.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på det sociale medie X.
- Den 15-årige pige, som vi tidligere har haft efterlyst, er nu fundet igen i god behold og bragt tilbage til sit opholdssted, skriver politiet.
Over for Sjællandske Nyheder bekræfter politiet ligeledes, at der ikke længere er grund til bekymring, da pigen er fundet igen.
Politiet takker alle, der hjalp til med at lede efter hende.