Som ung kunne David Madsen bruge hele dage foran skærmen, og han spillede computerspil på så højt plan, at han gjorde karriere som en af Danmarks bedste Counter Strike-spillere. I dag hjælper han andre væk fra skærmen og har stiftet Dansk Behandling for Computerspil- og Onlineafhængighed, DABECO.
- Tidligere topgamer David Madsen afholder en workshop om spilafhængighed og digitale vaner.
- Workshoppen fokuserer på forebyggelse, symptomer og interventioner ved gaming- og SoMe-afhængighed.
- David Madsen har stiftet DABECO, der hjælper med computerspil- og onlineafhængighed.
- Workshoppen finder sted den 6. marts på Fjordskolen og kræver tilmelding senest 20. februar.
- David Madsen er autoriseret psykolog og har bidraget til flere initiativer om sunde digitale vaner.
Sammen med behandlings- og specialundervisningstilbuddet Fjordskolen ved Rye på Hornsherred inviterer han nu interesserede på en to timers workshop om børn og unges digitale verden og de problemer, der kan følge med.
- Vi vil udforske dybden af gaming- og SoMe-afhængighed, og hvordan det påvirker unges liv
og trivsel. Gennemgående temaer vil omfatte forebyggelse, identifikation af symptomer, forståelse af de underliggende mekanismer og effektive interventioner, lyder det i beskrivelsen af workshoppen.
Afgørende faktorer
Det kan være en udfordrende opgave at arbejde med en målgruppe, hvor skærmene synes at
dominere hele deres liv og potentielt føre til - eller være - symptom på skolefravær, arbejdsløshed eller isolation fra fysiske fællesskaber, lyder det i beskrivelsen af workshoppen.
- At have fokus på det betydningsfulde i en tid med digitale medier er afgørende for at skabe et liv, hvor der er plads til trivsel og sunde aktiviteter og relationer, lyder det videre i beskrivelsen, hvor det nævnes, at computerspil og sociale medier af forskellige årsager kan føre til afhængighed med den konsekvens, at man kan mister forbindelsen til arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet, venner og familie.
På workshoppen, der finder sted torsdag den 6. marts fra klokken 19 til 21 på Fjordskolen, vil man få mulighed for at opnå en omfattende indsigt i problematikker, der vedrører børn og unges digitale verden, og tilegne sig konkrete værktøjer og interventionsteknikker til at støtte og hjælpe de unge i deres vej mod en sundere og mere afbalanceret tilværelse, lyder det i beskrivelsen.
Da der er begrænset med pladser, kan tilmelding ske senest torsdag den 20. februar til lj@fjordskolen.dk.
Blå bog - David Madsen
David Madsen er autoriseret psykolog med speciale i computerspilsafhængighed og stifter af psykolog- og lægehuset Dabeco, Danmarks første målrettede behandlingstilbud og foredragsorganisation om computerspils- og onlineafhængighed, digitale medier og digital dannelse.
Han er annekteret til Kulturministeriets medieråd for børn og unge, og har siddet i udvalget for børn og unges teknologiforbrug ved Aarhus Byråd, foruden at have hjulpet både Aarhus, Billund, Mariager Fjord og Odense kommuner med at understøtte sunde digitale vaner blandt kommunernes børn og unge.
David Madsen har været inde over STUK’s anbefalinger for skolers brug af digitale devices i skoletiden. og er medlem af netværket Tech og Trivsel, som repræsenterer en lang række techinteresserede fagpersoner og forskere i Danmark.