Wonderful Copenhagen har henvendt sig til Brønshøj-Husum Lokaludvalg for at drøfte et samarbejde om at skabe en trold, der kan indgå i Copenpay-projektet. Hvis trolden skal bygges på den måde, som det fremgår i referatet, er der et element, som ikke er set før i de berømte Thomas Dambo-trolde.
- Wonderful Copenhagen og Brønshøj-Husum Lokaludvalg drøfter samarbejde om en ny Thomas Dambo-trold.
- Det unikke element er, at frivilliges navne indgraveres på troldens træplader for at øge lokalt engagement.
- CopenPay-projektet belønner turisters grønne valg og kan inkludere trolden som en del af initiativet.
- Brønshøj-Husum Lokaludvalg har længe ønsket en trold og har arbejdet på at få projektet finansieret.
- Kommunen skal afgøre finansiering og placering, mens dialogen med Wonderful Copenhagen fortsætter.
Planen er, at frivillige kan hjælpe med at bygge trolden som altid. det nye element vil være, hvis det bliver gennemført, at de frivilliges navner derefter bliver indgraveret på nogle af træpladerne. Dette skulle skabe engagement i lokalsamfundet og samtidig sende et signal om bæredygtighed, kan man læse i referatet fra seneste møde i Brønshøj-Husum Lokaludvalg.
CopenPay fungerer ved at Wonderful Copenhagen belønner turisters grønne valg. CopenPay er et pilotprojekt
Lokaludvalget har i længere tid arbejdet på at få en Thomas Dambo-trold til bydelen. Allerede 25. august 2022 drøftede udvalget et idéoplæg om trolde, og 12. december 2023 fulgte en henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget.
I det oprindelige trolde-idéoplægget kan man læse, at drømmen på daværende tidspunkt var, at etablere en lille familie af Mosetrolde ved en eller flere af bydelens moser: Utterslev Mose, Gyngemosen, Kagsmosen og Degnemosen.
Lokale Klaus-Jakob Bo Nielsen er idémanden bag troldene i mosen. Idéen opstod for en håndfuld år siden:
- Idéen er jo afledt af, at vi under corona, fordi der skulle jo ske et eller andet, så på trolde. Og der synes jeg, at der manglede nogle i Brønshøj. Også fordi der er ingen som kommer til Brønshøj og Husum med mindre de kender nogen, som bor her, sagde han dengang til Sjællandske Nyheder.
I 2024 indsendte Brønshøj-Husum Lokaludvalg et ønske om at få Thomas Dambos træskulpturer med i forhandlingerne om Overførselssagen, og igen da de i maj bød på samme ønske i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2025. Det er som bekendt endnu ikke sket, men der kan være ændringer og trold på vej.
Kultur- og fritidsborgmester Mia Nygaard var dengang positiv over for den model, som var på bordet.
Ny seværdighed
Wonderful Copenhagen har kontakt til Thomas Dambo, men det fremgår af referatet, at Wonderful Copenhagen ikke kan finansiere projektet. Det er derfor kommunen, der skal tage stilling til, om honorar og materialer kan findes sammen med en placering i 2700 Brønshøj.
Brønshøj-Husum Lokaludvalg har allerede udarbejdet et idéoplæg om Thomas Dambo-trolde og er ifølge sekretariatets notat positive over for et samarbejde, da en ny seværdighed kan understøtte turismen. På et møde drøftede forretningsudvalget henvendelsen og pegede på, at finansieringen fortsat mangler. Alligevel er det besluttet at fortsætte dialogen med Wonderful Copenhagen.
Lokaludvalget har valgt to repræsentanter, Christoffer Rosenkrands og David Grolin Kristensen, der sammen med Wonderful Copenhagen vil gå videre med projektet. Møder skal planlægges for at afdække mulighederne nærmere. Hvis kommunen finder både midler og en egnet placering, kan bydelen få sin egen Thomas Dambo-trold, som efter planen kan lokke folk til og repræsentere et bæredygtigt initiativ.