Transporten af sårbare børn skaber frustration

To politikere indkalder til dialogmøde om kørsel med børn og unge med særlige behov.

Charlotte Drue (tv) og Inge Messerschmidt (th) arrangerer borgermøde, hvor pårørende til børn og unge med særlige behov kan fortælle om problemer med kørsel med børnene og de unge.

Charlotte Drue (tv) og Inge Messerschmidt (th) arrangerer borgermøde, hvor pårørende til børn og unge med særlige behov kan fortælle om problemer med kørsel med børnene og de unge.

Foto: Privat

Børn bliver sat af forkerte steder. Transporten udebliver eller kommer på det forkerte tidspunkt. Selskaberne har et rend af nye chauffører, som har svært ved at løfte opgaven. Det er sådan, mange forældre med sårbare børn i Frederikssund Kommune oplever det, og nu indkalder to politikere til et borgermøde.

På borgermødet sættes fokus på den kørsel, som kommunen iværksætter, når sårbare børn og unge med særlige behov skal til og fra specialbørnehaver, specialskoler, klub, SFO og lignende.

Den Korte Version
  • Transportproblemer for sårbare børn i Frederikssund Kommune skaber frustration blandt forældre.
  • Børn bliver ofte sat af forkerte steder, og transporten kommer ikke til tiden eller udebliver helt.
  • Inge Messerschmidt (DF) og Charlotte Drue (LA) indkalder til borgermøde for at diskutere problemerne.
  • Dialogmødet skal skabe overblik over omfanget af udfordringerne med den lukkede kørsel.
  • Pårørende opfordres til at medbringe eller sende beskrivelser af deres oplevelser med transporten.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

Det er Inge Messerschmidt (DF) og Charlotte Drue (LA), byrådsmedlemmer i Frederikssund Kommune, der tirsdag den 11. marts klokken 19 inviterer pårørende og andre til borgermøde i vikingehuset Valhal på Kalvøvej 26 i Frederikssund..

- Vi er gået sammen og arrangerer dialogmødet for at skabe et overblik over, hvor omfattende problemet er med den lukkede kørsel, som er kørsel af børn og unge i kommunen med særlige behov. 

- Det handler om busser og taxa, der ikke kommer på det aftalte tidspunkt eller helt udebliver. Børn der bliver sat af et forkert sted. Et voldsomt rend af forskellige chauffører. Ja, udfordringerne virker endeløse inden for området, konstaterer Inge Messerschmidt og Charlotte Drue.

Inge Messerschmidt har barn, der køres med den lukkede kørsel, og hun har selv oplevet de udfordringer, som andre pårørende fortæller, de står med - og både Inge Messerschmidt og Charlotte Drue taler tit med pårørende, der fortvivlede fortæller om problemerne.

I lang tid

- Det har stået på i lang tid, og vi har oplevet mange frustrerede forældre, der ikke aner, hvad de skal gøre. Derfor blev vi enige om, at vi er nødt til at undersøge, hvor stort omfanget af udfordringerne er. Så vi opfordrer berørte pårørende til at komme til dialogmødet, siger de to lokalpolitikere.

De håber, at de pårørende vil medbringe et kort skriv, hvor de præcise problematikker beskrives, så de kan bruges i sagen.

Gerne med nævnelse af busselskabets eller taxaordningens navn. Samt hvilken skole eller børnehave der køres til og fra.

- Ingen hænges ud, men det er for at se den røde tråd i omfanget. For os handler det om at klarlægge generelle problematikker samt omfanget af disse. 

Har man ikke har mulighed for at deltage i dialogmødet, er man velkommen til at sende et kort skriv med de oplevelser, man ar haft - til enten: Charlotte Drue - mail cdrue@frederikssund.dk eller Inge Messerschmidt – mail imess@frederikssund.dk.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...