Forestil dig, at du skal afholde dig fra noget, der betyder meget for dig i dagligdagen. Det er ikke kun mad, men måske også din smartphone, sociale medier og streamingtjenester.
Sådan bliver hverdagen inden længe for milliarder af mennesker verden over. I marts falder nemlig to af de største religiøse faster, hvor muslimer og katolikker skal give afkald på noget for at give plads til noget andet.
I år skal muslimer faste i islams hellige måned kaldet ramadan fra 1. marts. De må i denne periode ikke indtage mad og drikke eller have seksuel omgang fra daggry til solnedgang. Det svarer til 12-13 timer om dagen på denne tid af året.
Det fortæller imam Naveed Baig, som for nylig har forsvaret en ph.d. i sjælesorg for muslimske patienter.
- Nogle tænker måske, at formålet med fasten er at sulte og tørste. Men for muslimer handler det om at føle en tættere forbindelse til Gud, siger han.
- Der er også et element af ydmyghed og taknemmelighed som en påmindelse om at værdsætte alt det, vi kan tage for givet. Mennesker andre steder i verden har ikke de samme privilegier.
Naveed Baig beskriver fastetiden som en periode, der giver ham indre stilhed og ro.
- Det er, som om at når jeg giver afkald på fysiske behov og vaner, åbner der sig et rum for mere fordybelse og refleksion, siger han og fortsætter:
- Jeg sætter selv stor pris på fællesskabet, når andre i familien eller vennekredsen også faster. Ramadan skaber et unikt bånd og giver os et særligt rum til at komme hinanden ved.
En periode med afholdenhed nærmer sig også for katolikkerne. For dem varer fasten i år fra 5. marts, der er onsdagen efter fastelavn kaldet askeonsdag, til og med påskelørdag. Det giver i alt 40 dage, da søndage ikke tæller med.
På askeonsdag er der messe, hvor præsten strør indviet aske på de troendes hoveder eller tegner et askekors på panden. Asken er et tegn på bodfærdighed, som symboliserer en villighed til at forbedre sig.
Det forklarer Daniel Nørgaard, der er præst ved Den katolske kirke i Danmark.
Og katolikker skal ikke kun afholde sig fra mad.
- Som katolikker er målet for os at forbedre vores relationer til Gud, til vores næste og til os selv, siger han.
I praksis foregår det gennem bøn til Gud, gode og næstekærlige gerninger til sin næste, såsom almisser og sygebesøg, samt sin egen faste, tilføjer han.
- På en måde handler det om at være herre i eget hus, så man i mindre grad er styret af impulser, siger Daniel Nørgaard og uddyber:
- Den kristne faste går ikke ud på, at man ikke må spise om dagen. For en katolik kan fasteperioden også være at undgå sociale medier eller Netflix.
Han forklarer, at der er to dage, hvor katolikker skal spise mindst muligt og undgå kød.
- Det drejer sig om askeonsdag og langfredag, der markerer den dag, Jesus døde. Det er også derfor, at nogle katolske familier vælger at spise fredagsslik lørdag, siger han.
Også jøder har fastedage, men de er mere spredt i løbet af året.
Det fortæller overrabbiner i Det Jødiske Samfund i Danmark Jair Melchior.
- Vi har fastedage, hvor vi mindes sørgelige historiske begivenheder som ødelæggelsen af de jødiske templer i Jerusalem, siger han.
Den helligste højtid kaldes yom kippur. Den varer omkring 25 timer fra solnedgang til mørkets frembrud dagen efter og falder i oktober. Jøder må ikke spise eller drikke i de timer.
I jødedommen er det også almindeligt, at et brudepar faster på deres bryllupsdag. Ifølge Jair Melchior er det en åndelig forberedelse og renselse, hvor bruden og gommen reflekterer over det nye liv, de skal gå ind i sammen.
/ritzau fokus/