Selvfølgelig kan jeg danse, jeg sidder jo bare i kørestol

Dance for me, dance for me, dance for me. Oh oh oh.

Lyder kommer fra en soundboks, og på gulvet svinger Nina Breum rundt. I anledningen af fastelavn er hun klædt ud med pink fjerboa og flot sort kjole. Hun tager godt fat om joysticket på sin elektriske kørestol, stolen svinger rundet i en flot baglæns bue.

I den anden kørestol på gulvet sidder Bo Christiansen, Ninas partner, både i livet og på dansegulvet. Til sammen er de Danmarks bedste kørestols-dansepar, og de har deltageret i flere internationale konkurrencer i både Holland og på Malta.

- For mig betyder det livsglæde og frihed at komme af sted til dans. Jeg kan ikke bare sidde i min kørestol og lave ingenting. Sådan er jeg ikke oppe i mit hoved, siger Nina Breum, som er 44 år gammel.

Nina Breum er rygmarvsskadet. Skaden opstod, da hun som 12-årig faldt af en hest.

- Det var bare et uheld. Jeg kunne ikke have forudset, at min verden ville forandre sig den dag, men det gjorde den, og siden 2011 har jeg kun kunne klare mig med en kørestol. På de gode dage kan jeg bevæge mine ben, siger hun.

I Team Nibo bliver der danset både latin og standarddans, og Nina håber på, at flere har lyst til at være med.

- Vi er kun 45 par på landsplan, men der er så mange flere, som sidder i kørestol, og som har brug for at komme ud og mærke livet og glæden, så vi håber på, at mange flere vil være med. For mig er dansen min fitness, siger Nina Breum.

Foreningen Team Nibo danser hver søndag på Klostermarksskolen i Roskilde, og man behøver, som i Nina og Bos tilfælde, ikke begge at være kørestolsbrugere. Nogle par danser, hvor de begge er i en kørestol, andre vælger, at den gående part bliver på benene under dansen.

Det koster 1100 kroner for en sæson at gå til kørestolsdans i Roskilde. De eneste andre steder, man kan gå til kørestolsdans øst for Storebælt er i Lyngby og i Rødby. I Jylland er der lige kommet en klub op at stå i Struer, og der kan også danses i Viborg og Aarhus.

Foto: Foto Jens Wollesen
Foto: Foto Jens Wollesen
Foto: Foto Jens Wollesen

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...