Tommy vidste godt, de ville komme, og alligevel blev tirsdag den voldsomste dag, han har oplevet. ”Du har et kvarter til at samle de poser, du vil have med. Så låser vi lejligheden af og kører resten af dine ting væk”, lød beskeden fra foged, boligselskab og kommune. Resten af dagen sad Tommy Søholm på bænken overfor sin tidligere lejlighed gennem 23 år. Med rollator, medicin og fem poser slidt tøj. Hjemløs og fortabt. En deroute i en dansk by. Hvad nu?
62-årig sat på gaden med et nummer på herberg - og uden hjælp fra kommunen
Tommy er arbejdsløs og syg, og da han ikke kunne betale husleje, fik han 15 minutter til at forlade sin lejlighed gennem 23 år.