FC Nordsjælland dropper Hillerød - storstilet prestigeprojekt opgivet

Udvikler har ikke fået tilsagn fra en investor, og nu trækker fodboldklubben sig. Kæmpe udviklingsprojekt er faldet til jorden.

FC Nordsjælland har skudt planerne om at flytte til Hillerød til hjørne - og meget tyder på, at prestigeprojektet i Favrholm, med et stadion i centrum, bliver lagt i graven.

FC Nordsjælland har skudt planerne om at flytte til Hillerød til hjørne - og meget tyder på, at prestigeprojektet i Favrholm, med et stadion i centrum, bliver lagt i graven.

Foto: Rudi Dalsgaard

I årevis har Hillerød Kommune sammen med FC Nordsjælland og udvikleren Propreco arbejdet på at planlægge en helt ny bydel syd for Hillerød med et superligastadion med plads til 10.000 publikummer, hotel og mange nye boliger. Men nu ser det ud til, at hele projektet er faldet til jorden.

Det fremgår af en indstilling til økonomiudvalgets møde næste uge. Her kan man læse, at forvaltningen i januar forgæves bad Propreco om et investortilsagn. 31. januar meddelte FC Nordsjælland, at de ikke længere ønsker at flytte til Hillerød.

Samtidig har Propreco oplyst, at udvikleren ikke kan identificere andre fodboldklubber, der kunne deltage i et projekt, og dermed falder hele planen til jorden. Kommunens jord skulle have været sendt i udbud i løbet af de kommende måneder, men det sker ikke.

Sjællandske Nyheder følger sagen.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...