Natten til onsdag måtte politiet rykke ud til en større brand på en affaldsstation i Lynge.
Det oplyser Nordsjællands Politi til Sjællandske Nyheder.
- Vi har været ude til en brand. Der opstod voldsomme flammer i en affaldsstation. Der er tale om cirka 100 kubikmeter træaffald, hvor der er opstod noget brand, som spredte sig, og der var ild i noget bunkeraffald, fortæller vagtchef Henrik Thelin til Sjællandske Nyheder.
- Der var tale om en kraftig brand. Der kan have ligget noget byggeaffald eller lignende, som har forårsaget branden, men det ved vi ikke endnu, lyder det fra politiet.
Ifølge politiet kom ingen personer til skade ved branden. Branden blev også hurtigt slukket igen.
Man kender endnu ikke den præcise årsag til branden, men politiet formoder altså ikke, at der skulle være tale om nogen kriminel handling i form af, at nogen havde påsat branden eller lignende.

