Politi efterforsker alvorligt frontalt sammenstød

Tirsdag skete der endnu en alvorlig trafikulykke på forlængelsen.

Ulykken skete på forlængelsen, som er i gang med at blive omdannet til motorvej.

Ulykken skete på forlængelsen, som er i gang med at blive omdannet til motorvej.

Foto: Presse-fotos.dk

Præcis samtidig med at retssagen om den tragiske ulykke i sommer, hvor et forældrepar mistede livet i et frontalt sammenstød på Hillerødmotorvejens forlængelse, udspillede sig i Retten i Hillerød, skete der et nyt frontalt sammenstød på forlængelsen.

Tirsdag omkring klokken 11.15 tikkede en anmeldelse ind hos Nordsjællands Politi om, at der var sket en trafikulykke cirka 200 meter syd for Roskildevej ved afkørslen til Hillerød Ø, ikke mange kilometer fra det sted, hvor ulykken i sommer fandt sted.

Tirsdag involverede ulykken to parter: En personbil var kørt sammen med en modkørende lastbil, oplyste politiets presseafdeling til Sjællandske Nyheder.

En 61-årig kvindelig bilist var tilsyneladende kørt over i modsatte vognbane, hvor hun altså stødte frontalt sammen med en lastbil, oplyste politiet. 

Kvinden blev efterfølgende kørt på hospitalet, og politiet havde tirsdag ikke yderligere kendskab til hendes tilstand. Men ulykken var ifølge politiet "alvorlig". 

Læs også

Vejen spærret

Nordsjællands Politi var efterfølgende til stede med teknikere og bilinspektører, som undersøgte ulykkesstedet. Vidner skal desuden afhøres for at klarlægge, hvad der helt præcist skete ved ulykken. Onsdag formiddag er der ikke nyt i sagen, oplyser politiets pressetjeneste.

Hillerødmotorvejens Forlængelse var spærret i begge retninger frem til omkring klokken 14. I mellemtiden ledte tavlevogne trafikken af til rute 6, Roskildevej, i begge retninger. Der var massiv kø frem mod frakørslerne, særligt i nordgående retning.

Hillerødmotorvejens forlængelse er i gang med at blive bygget om til motorvej hele vejen til Hillerød. Ifølge Vejdirektoratets tidsplan står motorvejen til at være færdigbygget i 2027.

Der var efterfølgende massiv kø på forlængelsen, som var spærret i begge retninger.
Der var efterfølgende massiv kø på forlængelsen, som var spærret i begge retninger. Foto: Presse-fotos.dk

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...