Skattekronerne fosser ud i fjernvarmerørene. Også dem, der ikke er tilsluttet varmen endnu. Regningen for kollapset i Odsherred Forsynings storstilede fjernvarmeprojekt bliver enorm for Odsherred Kommune og for skatteborgerne. De næste mange år skal alle være med til at afdrage store millionbeløb på gælden. Men for mange mennesker er problemerne i kølvandet på forsyningsvirksomhedens mulige konkurs langt mere nærværende og personlige.
Boligkøbere kommer i klemme i fjernvarmekollaps
Zanne Villadsen og Kurt Hansen vil gerne købe et hus i Fårevejle. Men de tør ikke købe med fjernvarme, fordi varmepriserne risikerer at tage på himmelflugt.