Stor undersøgelse viser, hvad de unge drømmer om - og hvad siger det om vores samtid?

Hvad drømmer en hel generation af unge om? Det har Tuborgfondet undersøgt og med støtte fra Toborgfondet har organisationen Generation Hope bedt 1500 danske unge om at nedfælde deres håb for fremtiden. To af dem, der har været med er Erik Thau Lyngbye og Sophia Ann Maleshyn fra Roskilde Handelsskole.

Hvad drømmer en hel generation af unge om? Det har Tuborgfondet undersøgt og med støtte fra Toborgfondet har organisationen Generation Hope bedt 1500 danske unge om at nedfælde deres håb for fremtiden. To af dem, der har været med er Erik Thau Lyngbye og Sophia Ann Maleshyn fra Roskilde Handelsskole.

Foto: Kim Rasmussen

Når de unge bliver sat til at beskrive deres egen fremtid, så taler de langt hellere om "vi" og "os" end om "jeg" og "mig". Det viser ny stor undersøgelse fra Tuborgfondet, som konkluderer, at den måde at tale og skrive på indikerer, at ungdommen er mere optaget af fællesskabet og nære relationer end sig selv.

To tredjedele af de unge sætter i undersøgelsen "at tilbringe tid med sine nære relationer" som enten nummer et eller to over aktiviteter, som tilføjer mest mening til deres liv.

Når de unge drømmer på vegne af ungdommen som generation, så står medbestemmelse og færre unge i mistrivsel højst på ønskesedlen.

På listen over bekymringer viser undersøgelsen, at det er de store komplekse samfundsproblematikker, der fylder. Det er klima og krig, som topper, men også bekymringer om deres økonomiske situation og jobmuligheder og konsekvenserne af den teknologiske udvikling ligger højt på listen over bekymringer.

Det overrasker ikke Stella René, som er medstifter af Generation Hope, som har gjort det til deres mission at lade de unge drømme.

- Vi vil træne de unges evne til at håbe og drømme. Den evne skal de bruge til at styrke deres handling. Kender man sine håb og drømme godt, så er man også bedre til at tage valg, som leder end i retning af dem, siger medstifteren.

Generation Hope har fået 1500 unge på landsplan til at nedfælde deres håb for fremtiden.

- Deres svar siger noget om den tid, vi lever i. De drømmer om at være repræsenteret i de valg, som vedrører dem. De ser sig ikke repræsenteret i de politiske beslutninger. Det store pres, de oplever fra omverdenen, stemmer ikke overens med deres eget ønske om bedre trivsel, konkluderer Stella René.

Mange af de unge er ikke lige så utrygge som den ældre generation over for de sociale medier, og det er der en meget god grund til.

- Det er et sted, hvor de kan se sig selv repræsenteret. Det giver tryghed. Det er unge, som taler til unge. Men de frygter afgjort den afhængighedsskabende struktur, der er i de sociale medier, og de unge drømmer ikke om at skifte de nære relationer ud med mere skærm, lyder konklusionen.

Den største bekymring, som Generation Hope ser i de 1500 breve er afgjort klimaet.

- De unge går med en helt generel rungende frygt for, at kloden ikke eksisterer hele deres levetid. Det er en bekymring, som den voksne generation ikke har gået med i samme grad, og det er en frygt, som politikerne bør tage alvorligt, for det er med til at sætte rammerne for en hel generation, lyder det fra Generations Hope-medstifteren.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...