Radikale Venstre får ny folketingskandidat

Christian Fink Elkjær er valgt som ny folketingskandidat i Frederikssundkredsen.

Christian Fink Elkjær er valgt som ny folketingskandidat i Frederikssundkredsen.

Foto: Asbjorn Laurberg

Så er der ny folketingskandidat i Frederikssundkredsen.

Radikale Venstre i Frederikssund og Halsnæs har på et opstillingsmøde for alle medlemmer af de to partiforeninger valgt Christian Fink Elkjær som ny folketingskandidat i Frederikssundkredsen. Den 39-årige ingeniør og nuværende formand for Radikale Venstre i Rudersdal træder ind i rollen med et stærkt fokus på natur, grøn omstilling, bedre rammevilkår for grønne og innovative virksomheder og forbedrede vilkår for børnefamilier, skriver partiet selv i en pressemeddelelse.

- Jeg er utrolig glad for den tillid, som medlemmerne i Frederikssund og Halsnæs har vist mig. Mit mål er at føre en radikal politik, der både skaber synlige resultater og løfter de lokale områder. For mig handler politik om at gøre Danmark grønnere, mere børnevenligt og skabe plads til, at vi passer bedre på hinanden og naturen, siger Christian Fink Elkjær, der bor i Birkerød og til dagligt arbejder med udvikling af grøn teknologi som forsker i i Topsøe.

Opbakning fra baglandet

På opstillingsmødet var der fuld opbakning til valget af Christian, og det vækker begejstring blandt de lokale politikere i kredsen.

Mie Mai Reimers Mai, der er Radikale Venstres spidskandidat til kommunalvalget i Halsnæs, glæder sig over valget af Christian:

- Christian har en stærk grøn profil, der matcher de udfordringer, vi står overfor her i Halsnæs – lige fra beskyttelse af vores kyststrækninger til sikringen af Arresø og en højere ambition for den grønne omstilling. Jeg er sikker på, at han vil være en vigtig stemme på Christiansborg, der både kan tænke lokalt og handle nationalt, siger altså Mie Mai Reimers Mai.

Også Søren Weimann, byrådsmedlem for Radikale Venstre i Frederikssund er glad for valget. Han siger:

- Christian er en radikal kandidat, der prioriterer grøn energi og også kender både problemstillingerne med iltsvind i vores to fjorde og vores udfordringer i forhold til kystsikring. Han er en stærk stemme i uddannelsesdebatten, og kender selv til de virkemidler, der skal til for at fremme innovation og udvikling af nye løsninger til grøn omstilling i vores lokale virksomheder.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...