Det føles, som var det i går, at vi så de første flygtninge fra Ukraine ankomme på Københavns Hovedbanegård. I al hast havde de pakket deres vigtigste ejendele i tasker og poser og kysset deres kæreste farvel for at søge i sikkerhed i omkringliggende lande. Kort efter annoncerede et bredt politisk flertal en særlov, der tildelte fordrevne ukrainere midlertidig opholdstilladelse i Danmark indtil 2024. Særloven blev siden forlænget med et år, og senest et år yderligere frem til 2026, imens krigen fortsætter.
Hvad har vi lært tre år efter modtagelsen af de første ukrainske fordrevne?