Kronprins Christians værnepligt er nu begyndt

Kronprins Christian skal de næste fire måneder have sin gang ved Gardehusarkasernen i Slagelse.

Kronprins Christian ankommer til Gardehusarkasernen i Slagelse mandag d. 3. februar.

Kronprins Christian ankommer til Gardehusarkasernen i Slagelse mandag d. 3. februar.

Foto: Anders Ole Olsen

Klokken var lidt over 11, da kronprins Christian ankom til sin første værnepligtsdag ved Gardehusarkasernen i Slagelse.

- Jeg er spændt, og jeg glæder mig, lød det fra kronprinsen til den fremmødte presse, der havde stået og ventet på den fremtidige regent i halvanden times tid.

Kronprins Christian ankommer til Gardehusarkasernen i Slagelse.
Kronprins Christian ankommer til Gardehusarkasernen i Slagelse. Foto: Anders Ole Olsen
Kronprins Christian ankommer til Gardehusarkasernen i Slagelse.
Kronprins Christian ankommer til Gardehusarkasernen i Slagelse. Foto: Anders Ole Olsen

De kommende fire måneder skal kronprins Christian have sin gang inden for hegnet på Antvorskov Kaserne, og Sjællandske Nyheder talte med et par af de kommende potentielle soldaterkammerater, der også tjekkede ind på kasernen.

Ekstra del af rejsen

En af dem var 21-årige Ronja Andersen Kold fra Roskilde, og hun ser frem til den kommende tid.

- Jamen, det er jo en rejse, jeg selv har valgt at tage til Antvorskov Kaserne. Og så synes jeg bare, det er en ekstra del af rejsen, at jeg skal møde kronprinsen også og være i deling med ham. Det synes jeg er spændende, fortæller Ronja Andersen Kold.

Ronja Andersen Kold synes, at det er spændende, at hun skal være i deling med kronprinsen.
Ronja Andersen Kold synes, at det er spændende, at hun skal være i deling med kronprinsen. Foto: Anders Ole Olsen

Også 23-årige Mikkel Samuttis glæder sig til den kommende tid.

- Jeg er selvfølgelig spændt på, hvordan Kronprins Christian kommer til at være, men jeg tænker umiddelbart, at når vi er herinde, så er vi alle sammen ens og skal alle sammen igennem præcis det samme, fortæller Mikkel Samuttis og fortsætter:

- Selvfølgelig er han en speciel fyr, kunne jeg forestille mig, men jeg tænker også, at han er en almindelig ung mand, der er som alle os andre.

23-årige Mikkel Samuttis er spændt på at møde kronprinsen.
23-årige Mikkel Samuttis er spændt på at møde kronprinsen. Foto: Anders Ole Olsen

Vil ikke overraske

Kronprins Christians far, kong Frederik 10., aftjente sin værnepligt i Den Kongelige Livgarde tilbage i 1986 og har haft en lang karriere i militæret. Kongen er blandt andet uddannet i Flyvevåbnet, Søværnet og Hæren.

Desuden er kong Frederik admiral i Søværnet, general i Hæren og Flyvevåbnet.

Om kronprins Christian fortsætter efter sin værnepligt er endnu uvist, men oberst Jørn Christensen har tidligere fortalt til Sjællandske Nyheder, at det ikke vil overraske ham, hvis kronprinsen har et ønske om at fortsætte efter de fire måneders værnepligt.

Læs også

Gardehusarregimentet

Gardehusarregimentet på Antvorskov Kaserne kan føre sin historie tilbage til 1614. Det er det ældste regiment i hæren og blev oprettet under Christian 4.

Regimentets motto "In Actis Esto Volucris" betyder "vær lynsnar i handling". Det findes på regimentsmærket; en pansret hestemaske med Christian IV's kronede monogram. Mærket er et symbol på regimentets store tilknytning til hesten og på husarbataljonernes pansrede enheder.

Nutidens Gardehusarregiment er en sammenlægning af de sjællandske regimenter: Danske Livregiment på Vordingborg Kaserne, Gardehusarregimentet på Næstved Kaserne og Sjællandske Livregiment på Antvorskov Kaserne.

Gardehusarregimentet har været involveret i en række krige ikke mindst mod Sverige, som Danmark kæmpede mod  flere gange op gennem 16- og 1700-tallet.

Gardehusarerne var også i kamp ved Slaget ved Dybbøl i 1864, hvor Danmark tabte Sønderjylland til Preussen.

I 2001 blev Sjællandske Livregiment lagt sammen med Gardehusarregimentet og Danske Livregiment og er siden gået under navnet Gardehusarregimentet.

Kilde: Forsvaret

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...