Det er selvfølgelig sin sag at sætte gang i en Lysfest, når teknikken driller.
Derfor måtte danserne fra Casa Bailar vente i vinterkulden i deres sparsomme påklædning, inden de fredag kunne indtage scenen på Stændertorvet og kickstarte årets Lysfest i Roskilde.
Imens ringede Roskilde Domkirkes klokker højlydt, før klokken havde passeret 17, og mørket var langsomt ved at sænke sig, så lyskunsten og de mange lysinstallationer kunne komme til deres ret.
Men til sidst lykkedes det at få teknikken til at lyste, og danserne fik fyret deres trin af, inden Roskilde Garden tog over og ledte Lysfestens optog gennem bymidten.
Optoget var dog mindre end tidligere set, men til gengæld fik det lov at gå turen to gange, så ingen kan sige, at de ikke fik chancen for at opleve det.
Ind gennem museet
Ruten fulgte ikke kun Kulturstrøget, hvor hovedparten af Lysfesten foregår, men sendte også optoget ned bagom domkirken og op gennem Skomagergade, så butikkerne i den ende af gågaden ikke følte sig glemt.
Mod slutningen kom endnu en udfordring for optoget. Normalt går det forbi Roskilde Museum, men Sankt Ols Stræde er for tiden spærret af et vejarbejde ved Sankt Peders Stræde.
Her er der ved at blive skabt en ny plads, der skal skabe en bedre sammenhæng på strækningen fra biblioteket i øst over Roskilde Kloster til Roskilde Museum, som alle er en del af det, der kaldes for Kulturstrøget.
Løsningen for optoget blev at lede det til Munkebro, hvorfra det kunne gå gennem museets gård og ud ad hovedindgangen. Imponerende nok formåede de to artister på stylterne at klare det uden at stige ned, selv om de måtte dukke hovederne, da de skulle gennem museets foyer.
Konfettiregn
Som afslutning på det første optog blev der affyret en stor konfettikanon fra Byens Hus som en del af Museet for Samtidskunsts nye udstilling "Civis Bloomcraft" med det rumænske kunstnerkollektiv Apparatus 22.
Frem for en traditionel udstilling vil kunstnerne i stedet lave forskellige aktiviteter og projekter i Roskilde det næste halve år.
Konfettien bestod af en masse runde sedler med spørgsmål a la "Should we see the collective imagination as a matter of public health?" (Skal vi opfatte den kollektive forestillingsevne som et spørgsmål for den offentlige sundhed?)
Til beroligelse for dem, som frygtede, at Stændertorvet ville blive overdækket med konfetti, landede de fleste af sedlerne lige ude foran vinduerne til den gamle byrådssal, og mange af dem blev blæst derind af vinden, så gadefejerne kommer næppe på overarbejde.
