- Kalundborg overrasker alle, som gæster byen for første gang. Uanset om man har været der før eller aldrig været der. Ingen steder i Danmark ses en så massiv udstilling af byggekraner. Sådan indledes en pressemeddelelse, som torsdag eftermiddag blev udsendt fra et selskab i Hundested, Udviklingsselskabet BLP af januar 2025 ApS.
- Udviklingsselskabet BLP af januar 2025 ApS har købt grunde ved Kalundborg Rådhus til et stort hotelprojekt.
- Projektet omfatter 180 hotelværelser og lejligheder samt et konferencecenter og kontorhotel.
- Kalundborgs byggeboom, især drevet af Novo Nordisk, skaber behov for nye boliger og erhvervslokaler.
- Et advisory board med lokale erhvervsrepræsentanter vil støtte planlægningen af projektet.
- Hotelprojektet, med arbejdstitlen Esbern Snare, vil bidrage til byens udvikling og kulturliv.
- Naturligvis er det Novo Nordisk, som i særlig grad fører an, men der er også mange andre aktører, som udvikler deres forretninger i Kalundborg. Også boligbyggeriet boomer med 500-600 nye boliger under opførelse og mange flere på tegnebrættet. Når man besøger Kalundborg, forstår man, hvorfor life-science industrien er en motor i hele Danmarks økonomi, hedder det i meddelelsen, der er underskrevet af selskabets direktør, Per Bendix.
- Det er derfor også med glæde, at Udviklingsselskabet BLP af januar 2025 ApS har modtaget meddelelse fra Kalundborg Kommune om, at selskabets bud på de ved Holbækvej udbudte grunde er antaget, fortsætter Per Bendix og afslører dermed årsagen til, at et Hundested-selskab udsender en pressemeddelelse, som handler om Kalundborg.
Byens erhverv hjælper til
Grundene, som med mæglervirksomheden Nordicals Sjælland altså nu har fundet en køber til, er beliggende i umiddelbar nærhed til Kalundborg Rådhus, og der er for år tilbage lavet lokalplanarbejde, som giver mulighed for at bygge et hotel i op til 11-12 etagers højde.
- Udviklingsselskabet vil omgående påbegynde arbejdet med at udarbejde det egentlige detailprojekt. Planen er cirka 180 hotelværelser og lejligheder med restaurant og konferencecenter. I tilknytning hertil et kontorhotel for nytilkomne virksomheder og startups. Der forhandles med operatører af såvel hotelværelser og hotellejligheder som konferencecenter og kontorhotel, skriver Per Bendix.
Udviklingen i Kalundborg har længe haft behov for dette. Lokalplanen for området, som skitserer kom-munens ønsker, er fra 2011, oplyses det.
Udviklingsselskabets direktør skriver, at planlægnings- og projekteringsarbejdet vil blive vil blive hjulpet af et etableret advisory board med repræsentanter fra byens uddannelser og erhvervsliv, herunder blandt andet Novo Nordisk A/S, Multi-tech A/S, Novonesis A/S, Kalundborg Refinery A/S, Novo Nordisk Engineering (NNE), Professionshøjskolen Absalon og Intertek Danmark A/S, ligesom Kalundborg Kommune naturligvis vil blive inddraget i planlægningssamarbejdet.
- Kalundborg Kommune har igangsat et initiativ sammen med blandt andet Sparekassen Sjælland-Fyn, som skal udvikle kulturlivet og i det hele taget byens liv. Udviklingsselskabet BLP ser dette som en yderligere attraktion i forbindelse med hotelprojektets virkeliggørelse, nævner Per Bendix.

- I det nedsatte Advisory Board og med Kalundborg Kommune vil hotelprojektets udvikling blive drøftet. Den samlede målsætning er at supplere området omkring Kalundborg Kommunes bygninger med en række nye funktioner, sådan at der ved indkørslen til byen, cirka dér hvor den nye motorvej slutter, opstår et nyt kraftcenter med mange funktioner. En del af dette vil blive et kontorhotel for nye virksomheder.
- I etape 2 overvejes bl.a. en omfattende plads med el-ladestandere på en af de tilstødende grunde, som var en del af det samlede udbud. Leisure aktiviteter, fastfood, restauranter med mere indgår ligeledes i overvejelserne. Ideen er at skabe en mangfoldighed også omfattende fritidsaktiviteter til glæde for byen og til gavn for hotel- og konference-center, skriver Per Bendix.
Om det bliver det endelige navn, vides endnu ikke, men i de kommende måneder vil udviklingsselskabet teste 'Esbern Snare' som arbejdstitel for hotelprojektet.