Mysteriet om Morten Olsens Kris: Nye vidner står frem

Journalister har gravet i den gamle sag om fodboldstjernens forlovede, der forsvandt på en færge.

Morten Olsen medvirker ikke i podcastene, men han har givet tilladelse til dokumentaren.

Morten Olsen medvirker ikke i podcastene, men han har givet tilladelse til dokumentaren.

Foto: Thomas Olsen

Den danske sommer i 1978 blev omgæret af stor mystik, da den 25-årige Marianne Kristine Egeberg forsvandt fra et færgedæk på vej til Vesttyskland. Hun var forlovet med daværende fodboldlandsholdsspiller og senere landtræner, Morten Olsen.

Den Korte Version
  • Journalisterne Camilia Soltani og Sarah Haagerup har genåbnet sagen om Marianne Kristine Egebergs forsvinden i 1978.
  • De har fundet nye spor og påpeget fejl i den oprindelige efterforskning, som kan høres i en ny podcast.
  • Journalisterne har gennemgået over 1400 dokumenter og talt med vidner, der ikke blev taget seriøst dengang.
  • En grøn Fiat 127 og en uidentificeret mand er blandt de nye spor, der aldrig blev undersøgt af politiet.
  • Kris breve til en veninde, som politiet ikke læste, kan indeholde svar på hendes mystiske forsvinden.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

Nu, 47 år senere, er det lykkedes de to journalister, Camilia Soltani og Sarah Haagerup, at finde frem til nye spor i sagen om "Kris" og samtidig rette opmærksomheden på fejl og mangler i efterforskningsarbejdet. Resultatet kan høres i en ny podcast, der hedder "Mysteriet om Kris". Det skriver streamingtjenesten Mofibo i en pressemeddelelse.

Alt materiale

Morten Olsen er opvokset i Vordingborg. Han spillede i den lokale fodboldklub Vordingborg IF, inden han skiftede til B.1901 i Nykøbing Falster. Efter to sæsoner skiftede han i 1972 til belgiske Cerle Brugge. 

Morten Olsen spillede i den bedste belgiske række frem til 1986. Derfor boede han og Kris også i Belgien. 

Morten Olsen var ikke med ombord, da Kris forsvandt  9. juni 1978 på færgen mellem Gedser og Travemünde i Vesttyskland. Sagen fik stor mediebevågenhed og trak masser af forsider i dagblade samt efterlysninger i radio- og tv-udsendelser. Men forsvundet var hun.

Med tilladelse fra Morten Olsen og Kris' familie er journalisterne Camilia Soltani Østergaard og Sarah Haagerup dykket ned i den ellers henlagte sag, og har gennem fem år - som de første nogensinde - gransket sagens fulde efterforskningsmateriale, lyder det fra Mobifo.

Med tilladelse fra Morten Olsen og Kris' familie er journalisterne Camilia Soltani Østergaard og Sarah Haagerup dykket ned i den ellers henlagte sag, og har gennem fem år - som de første nogensinde - gransket sagens fulde efterforsknings- materiale.

Mofibo

I mere end 1400 dokumenter, som blandt andet rummer tegninger over færgen, afhøringsrapporter, billeder, plantegninger og dokumenter om politiske udfordringer med DDR, har de to journalister fundet nye ledetråde til Kris' mystiske forsvinden.

Grøn Fiat

Forfatterne har talt med passagerer på færgen, personalemedlemmer, ekskærester, pårørende og veninder, og her, næsten 47 år efter Kris' forsvinden, kan de fremlægge nye spor i sagen.

I første del afslører journalisterne, at en række kvindelige passagerer og børn aldrig blev taget seriøst af politiet dengang. Selvom deres afhøringer var meget præcise, valgte efterforskerne ikke at tro på dem. Forfatterne afslører desuden, at der var en grøn Fiat 127, som aldrig blev undersøgt til trods for, at bilen blev udpeget af tre børn på vogndækket.

Der var også en uidentificeret mand, som flere personer mener, at de så sammen med Kris.

Og sidst, men ikke mindst: de finder og læser 54 breve, som Kris har skrevet til sin bedste veninde. Det er breve, som politiet aldrig har læst, men som potentielt indeholder svaret på det store spørgsmål: hvad skete der med Kris ombord på færgen?

Spørgsmålet er, om sagen ville være blevet henlagt, hvis efterforskerne havde kendt til disse spor, lyder det fra Mobifio.

De to journalisters anstrengelser kan høres i to afsnit af "Mysteriet om Kris", der udkommer som Mofibo Original. Første afsnit kommer 3. februar, anden del 3. marts.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...