Helhedsplan forlænget til 2028 - skal få flere i job og uddannelse

Helhedsplanen en fysisk base i det gamle Samværshus i Æblehaven, fortæller Francisco Ortega, som er vicedirektør i Boligselskabet Sjælland

Helhedsplanen en fysisk base i det gamle Samværshus i Æblehaven, fortæller Francisco Ortega, som er vicedirektør i Boligselskabet Sjælland

Foto: Arkivfoto

Roskilde Kommune og Boligselskabet Sjælland har besluttet at forlænge den boligsociale helhedsplan frem til 2028. Samtidig udvides planen til at omfatte 16 boligafdelinger og omkring 6000 beboere.

Helhedsplanen har fokus på at øge trygheden i boligområderne og hjælpe flere beboere i job og uddannelse. Ifølge vicedirektør i Boligselskabet Sjælland, Francisco Ortega, har initiativerne allerede haft en positiv effekt.

- År for år ser vi, at det går i den rigtige retning. Med en aftale som denne fastholder vi udviklingen og sikrer, at vores boligområder fortsat er attraktive steder at bo, siger Francisco Ortega i en pressemeddelelse.

Med forlængelsen bliver Roskilde Kommunes jobskabende projekter knyttet tættere til boligområderne, fremgår det af pressemeddelelsen. Derudover får helhedsplanen en fysisk base i det gamle Samværshus i Æblehaven, hvor boligsociale medarbejdere fremover vil være til stede.

- Vi kan se, at de indsatser og samarbejder, som vi har med Boligselskabet Sjælland, virker. Men vi ved også, at det boligsociale arbejde er under konstant forandring, og vi skal løbende udvikle løsninger sammen, udtaler borgmester i Roskilde Kommune, Tomas Breddam (S).

Læs også

Boligselskabet Sjælland oplyser, at 288 unge har haft forløb i fritidsjobcaféer, og at 176 har deltaget i foreningsaktiviteter. Der er desuden oprettet 174 fritidsjobs og 43 lommepengejobs. Den nye plan viderefører disse indsatser. Blandt andet gennem projektet "Byens Haver".

Helhedsplanen er et samarbejde mellem Roskilde Kommune, Boligselskabet Sjælland og Landsbyggefonden, der også bidrager økonomisk.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...