- Drop alle planer om en letbane

Hovedstadens Letbane kører test i Glostrup.

Hovedstadens Letbane kører test i Glostrup.

Foto: Robert Hendel

Kommunen bør droppe alle planer om mere letbane og satse på BRT-busser. 

Det mener Henrik Sørensen, medlem af Gladsaxe Byråd for Det Konservative Folkeparti, efter at politikerne i den københavnske borgerrepræsentation har besluttet ikke at arbejde videre med planer om en ny letbanelinje fra Nørrebro Station til Gladsaxe Trafikplads.

De konservative lader i en pressemeddelelse forstå, at man nu vil stille forslag i byrådet om, at planerne om en letbane fra Nørrebro Station til Gladsaxe Trafikplads droppes. Samt at Gladsaxe Kommune i stedet bør arbejde for en BRT-busløsning her og nu og arbejde for at der senest i 2045 kommer Metro til Gladsaxe.

- Letbane er en moderne udgave af en sporvogn. Den er dyr at etablere, og den løser ikke nogen behov, som ikke kan løses af en BRT-løsning, siger Henrik Sørensen.

Fremfor at bruge mere tid på at tale om en letbane, som aldrig bliver til noget, bør Gladsaxe Kommune sammen med Københavns Kommune arbejde for, at der etableres en BRT-løsning i stil med linje 5C, lyder budskabet.

- En BRT busløsning vil løfte den kollektive trafik i Mørkhøj som i dag har en dårlig busbetjening. Bydelen har de seneste 10 år oplevet en stor befolkningsfremgang, uden at den kollektive busbetjening er blevet løftet.

Han mener, at den vil kunne etableres i løbet af få år uden at koste lige så meget som letbanen.

Trafik på Sydmarken, Mørkhøj, Gladsaxe
Trafik på Sydmarken, Mørkhøj, Gladsaxe Foto: Gitte Ganderup

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...