Erhvervsliv skal samles i Kalundborg til infrastruktur-topmøde om rute 22

Erhvervschef Lene Bach Jørler: - Det er en indsats, vi i erhvervsrådet tager yderst seriøst, fordi en styrket infrastruktur faktisk er livsnødvendig for mange af vores virksomheders drift og muligheder for at vækste.

Erhvervschef Lene Bach Jørler: - Det er en indsats, vi i erhvervsrådet tager yderst seriøst, fordi en styrket infrastruktur faktisk er livsnødvendig for mange af vores virksomheders drift og muligheder for at vækste.

Foto: Anders Ole Olsen

Kalundborgegnens Erhvervsråd i samarbejde med Bravida Danmark inviterer i en pressemeddelelse lokale virksomhedsejere og andre interesserede til et gå-hjemmøde med fokus på infrastrukturens betydning for vækst og drift. Mødet afholdes torsdag den 6. februar kl. 16.00 til 18.30 hos Bravida Danmark A/S, Hareskovvej 20 i Kalundborg.

Invitationen er udsendt på vegne af Foreningen for Fremme af Den Sjællandske Tværmotorvej står bag initiativet med ønsket om at styrke forbindelsen fra Næstved i syd over Slagelse til Kalundborg i nord.

Debatten vil især handle om Rute 22, og borgmester Martin Damm (V) fra Kalundborg Kommune vil desuden give en status på Rute 23. Folketingsmedlemmerne Frederik Vad (S), Brigitte Jerkel (K) og Susie Jessen (DD) deltager sammen med repræsentanter fra Bravida Danmark, Kalundborgegnens Erhvervsråd og Foreningen for Fremme af Den Sjællandske Tværmotorvej.

- Uanset hvordan vi vender og drejer det, er det en indsats vi i erhvervsrådet tager yderst seriøst, fordi en styrket infrastruktur faktisk er livsnødvendig for mange af vores virksomheders drift og muligheder for at vækste, siger erhvervschef Lene Bach Jørler fra Kalundborgegnens Erhvervsråd.

- Det handler ikke kun om at komme hurtigere frem. Det handler om at sikre momentum, og synliggøre, at Kalundborg er et epicenter for vækst i Region Sjælland. Ikke midlertidig, men vedvarende - og derfor skal omkringliggende beslutninger på infrastruktur være med til at fremtidssikre hele regionen. Dette blev igen tydeligt, med det store projekt der blev afsløret i sidste uge, om en investering på 320 millioner i et nyt Campus Kalundborg, fortsætter erhvervschefen.

Hun forklarer, at erhvervsrådet generelt samarbejder med en lang række aktører på tværs af Sjælland for at italesætte udfordringerne med infrastrukturen på tværs af Sjælland.

- Dette kommer særligt til udtryk ved bestyrelsespost og engagement i Foreningen for Fremme af den Sjællandske Tværmotorvej, hvor arbejdet netop handler om at styrke forbindelsen fra Næstved i syd, over Slagelse, til Kalundborg i nord, og sikre, at den pulsåre, som bruges af flere tusinde bilister dagligt, kan leve op til den udvikling som Sjælland oplever, ikke mindst i Kalundborg, forklarer Lene Bach Jørler.

Af pressemeddelelsen fremgår, at formålet med topmødet er at give virksomheder og øvrige aktører mulighed for at drøfte infrastrukturen på tværs af Sjælland og dele erfaringer om logistikmæssige udfordringer. 

Tilmelding kan ske via Kalundborgegnens Erhvervsråds hjemmeside, og der er adgang uden betaling. Antallet af pladser er begrænset og fordeles efter først til mølle princippet.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...