Der blev passet godt på de unge boksere

Thaibokseklubben Maeng-Ho Roskilde holdt stævne på Klostermarksskolen.

Thaibokseklubben Maeng-Ho Roskilde holdt stævne på Klostermarksskolen.

Foto: Maeng-Ho Roskilde

Maeng-Ho Roskilde havde kæmpere med i næsten alle kampene, da thaibokseklubben var vært for et stævne på Klostermarksskolen.

Der var kæmpere i både børne- og voksen-kategorien, og den yngste deltager var 10 år. Stævnet var sanktioneret af Dansk MuayThai Forbund.

Børne- og begynderkampene blev kæmpet med moderat kontakt og beskyttelse på både hoved, ben, hænder og mave, mens erfarne kampledere passede godt på de unge mennesker.

Der var også erfarne kæmpere med, og Roskildes Izzo El-Mir vandt på knockout i første runde.

Maeng-Ho Roskilde stammer helt tilbage fra 1984 og har 300 medlemmer, der træner på Industrivej alle ugens dage. Klubben søger nye lokaler på grund af stor medlemstilgang, og der er ventelister til alle hold.

Maeng-Ho holder stort internationalt muay thai-stævne med deltagere fra flere lande lørdag 26. april i Roskilde Kongres- og Idrætscenter. Klubbens store stjerne Mohammed El-Mir med over 160 kampe stiller op til stævnet, der afvikles for 26. gang.

Maeng-Ho Roskilde stillede talstærkt op til sit eget stævne.
Maeng-Ho Roskilde stillede talstærkt op til sit eget stævne. Foto: Maeng-Ho Roskilde
Maeng-Ho Roskilde havde også kampe for kvinder til sit stævne.
Maeng-Ho Roskilde havde også kampe for kvinder til sit stævne. Foto: Maeng-Ho Roskilde

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...